Højesteret: Manglende skiltning ikke nok til vanvidskørsel

En tiltalt blev sigtet for at have kørt mindst 101 km/t på Ishøj Stationsvej, et område med en generel hastighedsgrænse på 50 km/t i tættere bebygget område. Anklagemyndigheden påstod, at dette udgjorde en overtrædelse af Færdselsloven § 42, stk. 1, nr. 1 jf. § 118, stk. 11, nr. 3 (vanvidskørsel), og krævede frihedsstraf, ubetinget frakendelse af førerretten samt konfiskation af køretøjet. Tiltalte nægtede sig skyldig i vanvidskørsel.

Sagens forløb i byretten

Tiltalte erkendte at have kørt omkring 101 km/t, men fastholdt, at han troede hastighedsgrænsen var 70 km/t, da der tidligere havde været skiltet med denne grænse, og han ikke havde observeret skilte, der ophævede den. Oplysninger fra Ishøj Kommune bekræftede, at skilte med ophør af 70 km/t og byzonetavle tidligere var opsat, men var blevet savet over og først genopsat efter hændelsen. Byretten fandt, at der var usikkerhed om skiltningen, og at det var betænkeligt at dømme for vanvidskørsel. Tiltalte blev derfor kun fundet skyldig i at have kørt 101 km/t i en 70 km/t zone og idømt en bøde på 3.000 kr.

Anklagemyndighedens anke til landsretten

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten med påstand om domfældelse for vanvidskørsel og skærpelse af straffen. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at skiltningen var mangelfuld, idet der ikke var krav om særskilt skiltning med 50 km/t efter lyskrydset. Dog fandt landsretten det efter en samlet vurdering af vejstrækningens karakter og området betænkeligt at henføre forholdet under Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3. Landsretten stadfæstede derfor byrettens afgørelse om skyld, men forhøjede bøden til 3.600 kr.

Anklagemyndighedens anke til Højesteret

Anklagemyndigheden ankede igen med påstand om domfældelse for vanvidskørsel (Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3), ubetinget fængsel, frakendelse af førerret og konfiskation af bilen. Anklagemyndigheden argumenterede for, at den almindelige hastighedsgrænse på 50 km/t gjaldt, da den lokale 70 km/t begrænsning var ophævet ved vejkryds, og at skiltningen ikke var mangelfuld. Tiltalte tilsluttede sig anklagemyndighedens subsidiære påstand om en bøde på 3.000 kr. og fastholdt, at den lokale 70 km/t begrænsning fortsat var gældende, da den kun ophæves ved udtrykkelig skiltning, ikke blot ved passage af et vejkryds.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med en ændring af bødens størrelse.

Højesterets begrundelse

Højesteret lagde til grund, at tiltalte kørte 101 km/t på Ishøj Stationsvej i et tættere bebygget område. Kernen i sagen var, hvorvidt den lokale hastighedsbegrænsning på 70 km/t var ophævet, så den generelle 50 km/t grænse gjaldt.

Højesteret fastslog, at en lokal hastighedsbegrænsning, jf. Vejafmærkningsbekendtgørelsen § 17 (nu § 19), ikke ophæves blot ved passage af et vejkryds, som det ellers fremgår af Vejafmærkningsbekendtgørelsen § 16, stk. 2 (nu § 18, stk. 2) for andre forbudstavler. En lokal hastighedsbegrænsning gælder, indtil den ophæves ved:

• Ophørstavle (C 56)
• Afstandsangivelse på undertavle
• Angivelse af anden hastighedsbegrænsning

Da der ikke var skiltning, der ophævede den lokale hastighedsbegrænsning på 70 km/t, fandt Højesteret, at denne grænse fortsat var gældende for tiltalte på målingsstedet. Landsrettens bevisresultat gav ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte ikke længere kørte på samme vejstrækning.

Afgørelse

På baggrund heraf tiltrådte Højesteret, at tiltalte ikke var skyldig i overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3 (vanvidskørsel).

• Straf: Bøde på 3.000 kr.
  • Bøden blev fastsat i overensstemmelse med Rigsadvokatens takster gældende på kørselstidspunktet.
  • Forvandlingsstraffen for bøden blev fastsat til fængsel i 6 dage.
• Førerret og konfiskation: Tiltalte blev frifundet for påstandene om ubetinget frakendelse af førerretten og konfiskation af bilen.
• Sagsomkostninger: Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.