If Skadeforsikring: Tvist om dækning og erstatningsomfang efter vandskade i kælder

Klageren har en parcelhusforsikring i If Skadeforsikring og klager over erstatningens størrelse efter en vandskade. I september 2010 anmeldte klageren en fugt- og skimmelskade i to kælderrum. En entreprenør konstaterede skade på kloakrør udenfor ejendommen, og selskabets taksator accepterede dækning og meddelte, at fugtskaden sandsynligvis var en følgeskade.

Selskabet iværksatte lækagesporing og rekvirerede et rengøringsselskab til at vurdere skadens omfang. Senere meddelte selskabet, at kun en mindre del af fugtskaden skyldtes den dækningsberettigende skade og tilbød 30.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, hvilket klageren afslog. Selskabet henviste til, at drænledninger fra lysskakterne var utætte, hvilket ikke var dækket ifølge forsikringsbetingelserne.

Klageren anmeldte en ny kloakskade i august 2011. Selskabet oplyste efterfølgende, at der var sket en fejl, da der ikke var dækning for udvendige rørskader på klagerens forsikring på tidspunktet for den første anmeldelse. Selskabet tilbød 36.200 kr. i kontanterstatning.

Klageren klagede til selskabets kundeombud og kundepanel, som fastholdt selskabets afgørelse. Kundepanelet mente, at selskabet havde ret til at tilbagekalde dækningstilsagnet, og at klageren selv havde forsinket sagen. Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet for Forsikring, hvor han anførte, at selskabet havde givet et ubetinget dækningstilsagn og skulle dække reetablering og skimmelsanering samt returnering af indbo.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at et forsikringsselskab ikke er forpligtet til fysisk at udbedre skader, men kun til at betale herfor. Klageren fastholdt, at selskabet skulle dække omkostningerne til reetablering, og at den tilbudte erstatning var utilstrækkelig. Selskabet erkendte efterfølgende at have været misinformeret om omfanget af skaden og tilbød en forhøjelse af erstatningen til genopbygning.

Klageren fastholdt, at selskabet ikke var berettiget til at udbetale kontanterstatning, og at erstatningen skulle baseres på et eksternt tilbud. Han anførte også, at selskabet var pligtigt til at returnere det opmagasinerede indbo. Selskabet fastholdt, at klageren havde tilsidesat sin pligt til at begrænse skadens omfang.

Nævnet udtaler, at selskabets bygningskonsulent i mail af 29/10 2010 gav et ubetinget dækningstilsagn for en kloakskade. Et sådant tilsagn er bindende for forsikringsselskabet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Da det er ubestridt, at klageren på skadetidspunktet ikke havde tegnet stikledningsforsikring, finder nævnet, at selskabet er berettiget til at fragå dækningstilsagnet - i alle tilfælde for så vidt angår udbedringsarbejder, der er iværksat efter at dækningstilsagnet den 13/9 2011 blev trukket tilbage.

Nævnet bemærker, at et forsikringsselskab ikke er pligtig til at forestå udbedringer af skader, men konkrete omstændigheder kan føre til, at dette er tilfældet.

Nævnet finder, at det kræver en nærmere bevisførelse at afgøre, om aftaler er indgået af personer, der kan forpligte selskabet, ligesom det også kræver en nærmere bevisførelse af, hvilke beløb klageren er berettiget til, herunder, om erstatningen skal reduceres som følge af passivitet hos klageren. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, men må foregå for domstolene, må nævnet i medfør af vedtægternes § 4 i nævnets vedtægter afvise sagen.

Derfor bestemmes: Nævnet kan ikke afgøre sagen.