Sag om indbrudstyveri og manglende dokumentation for stjålne genstande

Klageren havde en indboforsikring i Himmerland Forsikring gs og klagede over selskabets erstatningsopgørelse efter indbrudstyverier den 20/11 og 25/11 2009. Selskabet havde fastsat erstatningen skønsmæssigt på grund af manglende dokumentation.

Selskabet anførte, at der for flere af de anmeldte genstande manglede tilstrækkelig dokumentation i form af købskvitteringer. Selskabet afviste derfor flere poster under henvisning til manglende bevis for ejerforhold, anskaffelse og ægthed.

Klagerens advokat anførte, at der var indbrud på klagerens adresse, hvor lejligheden blev tømt for indbo, herunder effekter og mapper med private papirer og kvitteringer. Advokaten henviste til, at guldsmed kunne bevidne ejerskab af guldringe, mønthandler kunne bekræfte ejerskab af en stor møntsamling, og en kriminalassistent havde set lænestolen (ægget) i klagerens soveværelse.

Klageren oplyste desuden omstændighederne omkring anskaffelsen af de stjålne genstande, herunder lightere, guldmønter, guldringe, en skudsikker vest og et Rolex ur, og begrundede, hvorfor kvitteringer ikke kunne fremskaffes.

Selskabet bemærkede, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for anskaffelse og ægthed af de stjålne genstande, herunder lightere, lænestol, guldringe og Rolex-ur. Selskabet anførte desuden, at en skudsikker vest ikke kunne betegnes som almindeligt privat indbo og derfor ikke var omfattet af familieforsikringen.

Klagerens advokat fremsendte yderligere dokumentation for ejerskab af guldmønter og skudsikre veste/T-shirts.

Nævnet fandt, at en skudsikker vest ikke kan betragtes som almindeligt privat indbo og pålagde derfor ikke selskabet at yde dækning. Nævnet lagde til grund, at klagerens indboforsikring var ophørt før anmeldelsen af tyveriet af en guldlighter, og fandt derfor, at selskabet med rette havde afvist dækning.

Øvrige effekter

Nævnet udtalte, at det følger af almindelige forsikringsretlige principper, at den, der fremsætter et krav, skal bevise størrelsen og rigtigheden af kravet. Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at han havde krav på yderligere erstatning end allerede tilbudt af selskabet, og kunne derfor ikke kritisere størrelsen af den udbetalte erstatning.

Klageren fik ikke medhold.