Sagsøger fik ikke medhold i klage over afslag på landbrugsstøtte og inddragelse af betalingsrettigheder

Sagen omhandlede to tvister mellem Sagsøger ApS og de danske landbrugsmyndigheder. Den ene tvist vedrørte Landbrugsstyrelsens afgørelse om at nedsætte landbrugsstøtten til Sagsøger ApS for støtteåret 2013. Den anden tvist angik Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om at inddrage 12 af selskabets betalingsrettigheder.

Landbrugsstyrelsens afgørelse om enkeltbetaling for 2013

Landbrugsstyrelsen havde den 6. marts 2019 truffet afgørelse om, at dele af de arealer, Sagsøger ApS havde søgt støtte til, ikke var støtteberettigede. Begrundelsen var, at arealerne ikke levede op til kravene for enkeltbetaling. Styrelsen baserede sin afgørelse på en administrativ kontrol ved hjælp af ortofotos fra 2013, suppleret med resultater fra en fysisk kontrol foretaget i 2012.

Underkendelsen af arealerne skyldtes flere forskellige forhold:

Sagsøger ApS påstod afgørelsen hjemvist til fornyet behandling og argumenterede for, at kontrollen var mangelfuld, idet den var baseret på forældede data fra et usædvanligt vådt år (2012), og at styrelsens fortolkning af reglerne for vegetation var forkert.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om betalingsrettigheder

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede den 17. marts 2020 Landbrugsstyrelsens afgørelse om at inddrage 12 af Sagsøger ApS' betalingsrettigheder. Dette skete med henvisning til, at rettighederne ikke havde været udnyttet i to på hinanden følgende år (2012 og 2013).

Sagsøger ApS havde i sin ansøgning for 2013 taget forbehold for udfaldet af en klagesag vedrørende støtten for 2012. Selskabet mente, at dette forbehold, kombineret med myndighedernes lange sagsbehandlingstid, udgjorde "usædvanlige omstændigheder", som burde forhindre inddragelsen. Sagsøger ApS påstod derfor, at nævnets afgørelse skulle tilsidesættes.

Myndighederne påstod frifindelse i begge sager og fastholdt, at deres afgørelser var korrekte og i overensstemmelse med gældende EU-regler og national lovgivning.

Retten i Randers fandt, at Landbrugsstyrelsens og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser var lovlige og korrekte, og frifandt derfor begge myndigheder.

Rettens vurdering af permanente græsarealer og plantedækkekrav

Retten fastslog, at de danske regler om plantedække, herunder kravet om mindst 50% græs eller andet grøntfoder, var en gyldig udmøntning af det skøn, som EU-reglerne overlader til medlemsstaterne. Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1120/2009 har medlemsstaterne mulighed for at præcisere, hvilke plantearter der betragtes som grøntfoder. Landbrugsstyrelsens vurdering af, at visse af Sagsøger ApS' arealer ikke opfyldte dette krav, lå derfor inden for rammerne af loven og forordningen.

Rettens vurdering af den gennemførte kontrol

Retten anerkendte, at kontrol af landbrugsarealer kan ske ved brug af ortofotos. Det blev lagt til grund, at Landbrugsstyrelsen havde foretaget et konkret og fagligt skøn baseret på en sammenligning af ortofotos fra 2012 og 2013 samt resultater fra en fysisk kontrol i 2012. Denne metode blev anset for tilstrækkelig til at vurdere, om arealerne var støtteberettigede. Retten fandt ikke, at Landbrugsstyrelsens afgørelse var truffet på et usagligt grundlag, og afgørelsen blev derfor ikke anset for ugyldig.

Rettens vurdering af inddragede betalingsrettigheder

Retten konkluderede, at inddragelsen af 12 betalingsrettigheder var en direkte følge af, at de ikke havde været aktiveret i to på hinanden følgende år (2012 og 2013), jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 artikel 42. Sagsøger ApS' forbehold i ansøgningen for 2013 medførte ikke en pligt for Landbrugsstyrelsen til at yde særlig vejledning. Som professionel landbrugsvirksomhed burde Sagsøger ApS have kendskab til reglerne, herunder muligheden for selv at prioritere anvendelsen af betalingsrettigheder som beskrevet i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen § 15. Der forelå derfor ikke usædvanlige omstændigheder, der kunne forhindre inddragelsen.

Afgørelse

• Landbrugsstyrelsen blev frifundet.
• Miljø- og Fødevareklagenævnet blev frifundet.
• Sagsøger ApS blev pålagt at betale sagsomkostninger på 100.000 kr. til de to myndigheder.