Alm. Brand Forsikring: Afvisning af stormskade på grund af forældelse
Dato
28. marts 2012
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Bygning
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Alm. Brand
Dokument
Lovreferencer
Sagen drejer sig om en stormskade på et glasparti i en delvis lukket terrasse, som fandt sted den 9. januar 2005. Skaden blev anmeldt til Alm. Brand Forsikring den 10. januar 2005. Den 8. marts 2005 besigtigede en taksator fra Alm. Brand skaden og udfærdigede en skade-aftaleseddel.
Klagerne anfører, at de i foråret 2011 planlagde en renovering af terrassen og kontaktede Alm. Brand for at få oplysninger om fremsendelse af tilbud på udbedring af skaden. De var af den opfattelse, at skade-aftalesedlen var forpligtende for Alm. Brand. Klagerne mente, at de burde være blevet gjort opmærksomme på forældelsesreglerne.
Alm. Brand afviste at yde erstatning med henvisning til, at kravet var forældet. Selskabet henviste til, at der ikke forelå oplysninger om en aftale om at fravige de almindelige forældelsesregler. Selskabet henviste til den dagældende Forsikringsaftaleloven § 29 samt Forældelsesloven. Selskabet anførte, at såfremt nævnet fandt, at kravet ikke var forældet, skulle skadeudgiften opgøres efter priserne på skadetidspunktet.
Ankenævnet fandt, at Alm. Brand Forsikring var berettiget til at afvise dækning for stormskaden. Nævnet lagde til grund, at selskabet ved skadeaftalesedlen af 8/3 2005 havde anerkendt stormskaden som en dækningsberettiget begivenhed. Dog fandt nævnet ikke, at der var et særligt retsgrundlag for at anvende den 20-årige forældelsesfrist, jf. den dagældende Forældelseslov af 1908 § 1, stk. 2 og Danske Lov 5-14-4. Da klageren først rettede fornyet henvendelse til selskabet i 2011, var kravet forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 14/9 2011, jf. den tidligere gældende Forsikringsaftaleloven § 29.
Lignende afgørelser