Højesteret stadfæster kendelse om aktindsigt i underliggende materiale til dokumentationsrapport om bandekonflikt

Sagens Baggrund

Tiltalte er tiltalt for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder. Anklagemyndigheden ønsker forholdet henført under Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og Straffeloven § 81 a, stk. 1, som muliggør fordobling af straffen ved banderelateret kriminalitet. Tiltalte er anklaget for som medlem af rockergrupperingen Hells Angels at have besiddet en omdannet gas- og signalpistol med magasin og ammunition på offentligt tilgængeligt sted i Københavnsområdet, som led i en konflikt med bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF), hvor der anvendes skydevåben.

Anklagemyndigheden har til brug for bevisførelse fremlagt en dokumentationsrapport (bilag 22-1) af 22. januar 2024 fra Københavns Politis Efterretnings- og analyseenhed (EAE). Rapporten vurderer, at der verserer en voldelig konflikt mellem Hells Angels og LTF, og beskriver otte hændelser som dokumentation herfor. Tiltalte erkender tilknytning til Hells Angels, men nægter at have besiddet pistolen som led i en bandekonflikt.

Tidligere Instanser

• Københavns Byret afsagde kendelse den 22. maj 2024, hvor det blev bestemt, at anklagemyndigheden kunne dokumentere rapporten og afhøre den politiassistent, der havde udarbejdet den. Byretten afgjorde også, at forsvareren for Tiltalte skulle have adgang til aktindsigt i det underliggende materiale, der dannede grundlag for rapporten, med henvisning til Retsplejeloven § 729 a, stk. 3, 1. pkt. og Højesterets praksis (U.2021.1278 H).
• Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse den 13. juni 2024. Landsretten fandt, at rapporten kunne anvendes som bevismiddel i henhold til Retsplejeloven § 871, stk. 4, 1. pkt., og at forsvareren havde en berettiget interesse i aktindsigt i det underliggende materiale, da det ikke kunne udelukkes at være af betydning for sagen og Tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.

Anklagemyndighedens Påstand og Anbringender

Anklagemyndigheden påstod ændring af landsrettens kendelse, så aktindsigt i det underliggende materiale til bilag 22-1 blev nægtet. Anklagemyndigheden anførte, at:

• Forsvarerens ret til aktindsigt efter Retsplejeloven § 729 a, stk. 3 ikke omfatter generelle konfliktrapporter, men kun personrapporter.
• Materialet var ikke tilvejebragt for den konkrete sag, og hensynet til statens sikkerhed, kildebeskyttelse og igangværende efterforskninger vejede tungere end Tiltaltes ret til aktindsigt, jf. EMRK artikel 6.
• Aktindsigt ville kompromittere efterforskninger, bringe personers liv i fare og eskalere konflikten.
• En stadfæstelse af landsrettens afgørelse ville i mange tilfælde tvinge anklagemyndigheden til at frafalde påstanden om anvendelse af Straffeloven § 81 a, hvilket ville være i strid med lovgivers intention om hårdere straf for banderelateret kriminalitet og forhindre idømmelse af opholdsforbud, jf. Straffeloven § 79 a.

Tiltaltes Påstand og Anbringender

Tiltalte påstod stadfæstelse af landsrettens kendelse. Tiltalte anførte, at:

• Højesterets praksis (UfR 2021.1278) giver forsvareren ret til aktindsigt i alt materiale, der ikke kan udelukkes at have betydning for sagens afgørelse, herunder anvendelsen af Straffeloven § 81 a.
• Det underliggende materiale er centralt for at kunne efterprøve politiets vurdering af konflikten og de otte hændelser, som er fremhævet i rapporten.
• Uden aktindsigt ville forsvareren ikke have reel mulighed for at forberede afhøringen af politiassistenten eller trykprøve rigtigheden af oplysningerne, hvilket ville forhindre et effektivt forsvar.
• Dokumentationsrapporten kan ikke inddrages i sagen i sin helhed, medmindre de underliggende oplysninger, herunder kilder, fremlægges.

Højesterets Begrundelse og Resultat

Højesteret fandt, i lighed med byretten og landsretten, at forsvareren havde en berettiget interesse i at få kendskab til oplysningerne i det underliggende materiale til dokumentationsrapporten.

• Materialet vedrører de nærmere omstændigheder ved de episoder, som anklagemyndigheden har inddraget som dokumentation for, at der på tidspunktet for den påsigtede lovovertrædelse bestod en konflikt mellem grupperingerne Hells Angels og Loyal to Familia (LTF).
• Højesteret henviste til sin tidligere afgørelse (UfR 2021.1278), der fastslår, at forsvarerens adgang til aktindsigt efter Retsplejeloven § 729 a, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, omfatter alt materiale af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag.
• Det kunne ikke udelukkes, at materialet ville være af betydning for sagen og dermed Tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.
• Højesteret bemærkede, at den ikke havde taget stilling til, om forsvarerens ret til aktindsigt i det underliggende materiale kan begrænses efter Retsplejeloven § 729 c.

Afgørelse

Landsrettens kendelse stadfæstes.