PFA Pension: Afvisning af udbetaling ved kritisk sygdom (Parkinsons sygdom) grundet forældelse

Sagen drejer sig om en forsikret, der via sit arbejde er omfattet af en obligatorisk gruppeforsikring med dækning ved kritisk sygdom i PFA Pension. Klageren anmeldte Parkinsons sygdom, som hun havde lidt af siden 2005, og søgte om udbetaling. Selskabet afviste kravet med henvisning til forældelse.

Klagerens påstande

• Klageren anfører, at hun først blev opmærksom på dækningen for Parkinsons sygdom ved et ledermøde i april 2011.
• Hun klager over manglende information om ændringer i forsikringsbetingelserne, særligt dem fra 1. januar 2008, som kunne have muliggjort en rettidig ansøgning.
• Klageren fremhæver, at Parkinsons sygdom kan medføre kognitive vanskeligheder, der kan forsinke ansøgningen.

Selskabets argumentation

• Selskabet anfører, at diagnosen Parkinsons sygdom var dækningsberettiget fra tegningstidspunktet i 2003.
• PFA Pension fastholder, at kravet er forældet i henhold til forsikringsaftalelovens § 29, idet diagnosen blev stillet i maj 2005, og kravet burde være fremsat inden forældelsesfristen.
• Selskabet henviser til, at der er tale om en gruppeforsikring, hvor varsling sker over for grupperepræsentanten, hvilket er bindende for gruppemedlemmerne.
• PFA afviser, at klagerens sygdom skulle have forhindret hende i at varetage sine interesser rettidigt.

Ankenævnet fandt det ubestridt, at klageren i maj 2005 fik stillet en dækningsberettigende diagnose (Parkinsons sygdom), som har været dækningsberettiget siden klagerens indtræden i ordningen den 1. april 2003. Nævnet vurderede, at forsikringsaftalen er oprettet i henhold til forsikringsaftaleloven. Da diagnosen blev stillet i maj 2005, og klageren måtte antages at have haft kendskab hertil, fandt nævnet, at klagerens krav var forældet ved udgangen af 2007, jf. den 2-årige forældelsesfrist i forsikringsaftalelovens tidligere § 29. Allerede derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning. Nævnet bemærkede, at kravet tillige var forældet efter de nye forældelsesregler. Klagerens øvrige anførsler kunne ikke føre til et andet resultat. Som følge heraf fik klageren ikke medhold.