Sag om ménerstatning efter knæskade: Uenighed om méngradens størrelse

Klageren havde en ulykkesforsikring i Trekroner Forsikring A/S og klagede over størrelsen af den udbetalte ménerstatning efter et ulykkestilfælde. Selskabet havde udbetalt 57.350 kr., svarende til en méngrad på 5 %, men afviste yderligere udbetaling med henvisning til en lægekonsulents vurdering.

Sagens omstændigheder

Den 30/1 2010 gled klageren og beskadigede sit venstre knæ. Den 1/6 2010 blev klageren opereret, hvor der blev fundet en meniskskade og en lille bruskdefekt. Klageren anmeldte ulykken til selskabet, og en funktionsattest fra klagerens læge beskrev klagerens klager, herunder ømhed, aflåsningstilfælde og skurren i knæet.

Selskabet anerkendte ulykken som dækningsberettigende og udbetalte en ménerstatning svarende til 5 %. Klageren blev genhenvist til ortopædkirurgisk afdeling i 2011 med vedvarende knægener og smerter. En MR-scanning viste flosset overfladebrusk, subkondralt ødem, en medial plicadannelse og en horisontal skade i menisken. Klageren blev opereret igen den 7/3 2011. En efterfølgende funktionsattest beskrev fortsat ømhed, nedsat bevægelighed og muskelsvind.

Klageren anmodede om en genvurdering af sagen, men selskabet fastholdt, at méngraden var 5 %. Selskabet tilbød at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen mod betaling af halvdelen af gebyret.

Klagerens påstand

Klageren anførte, at méngraden på 5 % ikke kompenserede tilstrækkeligt for hans smerter og begrænsninger, herunder problemer med at passe sit arbejde, cykle, gå lange ture og gå ned på knæ. Han fremhævede, at han havde været igennem to operationer inden for kort tid, og at en ny operation kunne føre til et nyt knæ.

Selskabets argumenter

Selskabet henviste til sin lægekonsulents vurdering, der baserede sig på funktionsattester og journaler. Lægekonsulenten vurderede, at méngraden var 5 % på baggrund af let bøjemangel efter menisklæsion. Selskabet anførte, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af afgørelsen.

Nævnet fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at ulykkestilfældet den 30/1 2010 havde medført en méngrad på 5 % eller derover. Nævnet vurderede, at spørgsmålet om størrelsen af méngraden kunne indbringes for Arbejdsskadestyrelsen, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for selv at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen. På det foreliggende grundlag kunne nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning. Derfor blev klageren ikke givet medhold.