Afslag på retshjælpsdækning til ankesag om overpris for kolonihavehus

Klageren havde en retshjælpsforsikring i tilknytning til sin sommerhusforsikring hos Bauta Forsikring A/S. Klageren klagede over selskabets afvisning af at give forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til en ankesag mod sælgerne af et kolonihavehus.

Sagens omstændigheder

Klageren havde anlagt en sag ved byretten vedrørende tilbagebetaling af overpris for et kolonihavehus. Byretten afsagde dom den 7. februar 2011, hvor de sagsøgte blev frifundet. Klageren ankede efterfølgende dommen til Landsretten.

Ifølge overdragelsesaftalen af 7. juni 2004 købte klageren kolonihaven for 300.000 kr., selvom vurderingen var 83.600 kr. Klageren krævede via advokat den 25. november 2009 tilbagebetaling af overprisen på 216.400 kr.

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at forældelse tidligst kunne indtræde 3 år efter Højesterets dom af 8. december 2010, da retsstillingen først blev endeligt afklaret på dette tidspunkt. Klageren henviste til, at byretsdommen ikke forholdt sig til det faktum, at et bærende anbringende i Højesterets dom var, at Kolonihaveforbundets vurderingsregler ikke var gyldigt vedtaget.

Bauta Forsikring afviste at yde retshjælpsdækning til ankesagen med henvisning til, at der ikke var rimelig grund til at fortsætte sagen, jf. retshjælpsbetingelsernes § 5, stk. 1. Selskabet anførte, at byretten havde taget stilling til klagerens anbringender, og at der ikke var fremlagt nyt juridisk materiale, der gav anledning til at forvente et andet resultat i ankesagen.

Klagerens advokat anførte, at det var praksis, at forsikringsdækning i ankesager kun nægtes, hvis det er åbenbart, at ankesagen ikke vil føre til et andet resultat. Advokaten fremhævede, at der først efter Højesterets dom forelå en endelig retsafgørelse om gyldigheden af Kolonihaveforbundets vurderingsregler.

Ankenævnet fandt, at der ikke var frembragt nyt materiale til brug for ankesagen, eller i øvrigt anført omstændigheder, der gav udsigt til, at ankesagen ville føre til et for klageren gunstigt resultat. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.