Landsretten frifinder for ulovlig fildeling grundet usikret trådløs internetforbindelse

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret vedrørende påstået ophavsretskrænkelse gennem ulovlig fildeling af musik via en internetforbindelse. Appellanten (tidligere sagsøgte) blev i byretten dømt, men ankede dommen med påstand om frifindelse. De indstævnte (tidligere sagsøgere), som omfattede en lang række musikforlag og rettighedsorganisationer, påstod dommen stadfæstet.

Sagens Parter og Baggrund

Sagen blev anlagt af en række musikforlag og rettighedsorganisationer, herunder Aller International A/S, Nordisk Copyright Bureau, Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund, mod appellanten. De indstævnte var repræsenteret af IFPI Danmark, den danske afdeling af International Federation of the Phonographic Industry. Sagen drejede sig om påstået ulovlig fildeling af musikværker via appellantens internetforbindelse.

Byrettens Dom og Anke

Sagen blev oprindeligt afgjort af Retten i Randers den 13. juni 2007 (BS 67-1-812/06). Appellanten, der ikke havde retshjælpsforsikring, havde fri proces for landsretten og gentog sine påstande fra byretten. De indstævnte påstod byrettens dom stadfæstet.

Syn og Skøn: Ekspertvidneforklaring

For landsretten blev der foretaget syn og skøn, hvor en ingeniør fungerede som skønsmand. Skønsmanden besvarede en række spørgsmål vedrørende IP-adresser, filidentifikation og trådløse internetforbindelser:

IP-adresse og Brugeridentifikation

• Det fremgik af TDC's dokumentation, hvilken abonnent der var tildelt IP-adressen på det omtalte tidspunkt. Dog kunne det ikke ud fra logfilen (bilag 1) eller TDC's oplysninger identificeres, hvilken specifik computer eller bruger der havde anvendt internetforbindelsen.
• En internetforbindelse med én IP-adresse kunne anvendes til flere formål samtidigt (e-mail, internetsøgning, chat, fildelingsprogrammet DC).
• Det blev vurderet som næsten usandsynligt, at der var sket fejlaflæsning eller fejlindtastning af IP-adressen, da data blev udlæst maskinelt og automatisk hos TDC.

Filindhold og Kvalitet

• Det fremgik ikke direkte af bilag 2, om alle de anførte filer befandt sig på en computer på tidspunktet for undersøgelserne.
• Betegnelsen ".mp3" er ikke nødvendigvis ensbetydende med en musikfil, men under normale omstændigheder antages .mp3 at være lydfiler.
• Med mængden af filer i bilag 2 formodedes det, at indholdet og den tekstmæssige betegnelse stemte overens.
• Det fremgik ikke direkte, om lydoptagelserne var hele musikværker eller kun brudstykker, eller hvad lydkvaliteten var. Det formodedes dog, at det var hele musikværker baseret på .mp3-filer og filstørrelser.

Trådløs Forbindelsessikkerhed

• Skønsmanden forklarede, at det i 2005 var muligt for uvedkommende at benytte en usikret trådløs internetforbindelse i en afstand på 100-200 meter fra routeren. Hvis en trådløs forbindelse er ubeskyttet, kan enhver uden problemer tilslutte sig den. Er den beskyttet, kræves en dygtig hacker for at opnå adgang.
• Hvis en uvedkommende får adgang til en trådløs internetforbindelse, vil det blive registreret, som om det var ejeren af den pågældende IP-adresse, der var på internettet.

Appellanten's Forklaring og Anbringender

Appellanten forklarede, at han var ansat som chauffør og var på arbejde den 6. september 2005, hvorfor han ikke var hjemme på det påståede tidspunkt for fildelingen. Han boede i en lejlighed i en ejendom med 32 lejligheder, og der var et lejlighedskompleks på den anden side af gaden. Han havde i 2005 en usikret trådløs internetforbindelse, som han opsagde i september 2005. Hans datter, der var flyttet hjemmefra, anvendte den trådløse forbindelse, når hun var på besøg. Appellanten havde ingen særlig interesse i musik og havde aldrig lyttet til musik på internettet.

Appellanten gjorde gældende, at bevisbyrden for, at der var ulovlige lydoptagelser på hans computer, og at disse var stillet til rådighed for andre, påhvilede de indstævnte. Han anførte, at de indstævnte ikke havde løftet denne bevisbyrde og kunne have benyttet fremgangsmåden i Retsplejeloven § 57a for at sikre sig bevis. Han argumenterede desuden for, at det forhold, at hans internetforbindelse ikke var sikret mod andres uberettigede brug, ikke kunne føre til, at han havde bevisbyrden for, at han ikke var ansvarlig for de skete krænkelser.

Appelindstævntes Anbringender

De indstævnte fastholdt, at appellanten som indehaver af internetforbindelsen var ansvarlig for de skete krænkelser, uanset om disse var foretaget af andre. De mente, at appellanten under alle omstændigheder havde været forpligtet til at sikre sin internetforbindelse mod misbrug. De indstævnte mente, at de havde dokumenteret, at deres rettigheder var blevet krænket, og at det herefter påhvilede appellanten at bevise, at han ikke var ansvarlig for de krænkende aktiviteter. De argumenterede, at krænkelser foretaget af andre end appellanten var appellantens risiko.

Landsrettens Bevisvurdering

Landsretten lagde vægt på oplysningerne fra programmerne Direct Connect og DC Agent, indholdet af logfilen (bilag 1) fra den 6. september 2005 kl. 16.08.24 til kl. 16.13.43, indholdet af fillisten (bilag 2) og indholdet på den cd-rom (bilag 19). Disse, sammenholdt med oplysningen fra TDC om, at appellanten var indehaver af den pågældende IP-adresse, beviste, at der gennem appellantens internetforbindelse blev stillet 1.897 musikværker til rådighed for andre på internettet.

Ansvar for Usikret Internetforbindelse

Skønsmanden forklarede, at det i 2005 var muligt for uvedkommende at benytte en usikret trådløs internetforbindelse i en afstand på 100-200 meter fra routeren. Med henblik på appellantens forklaring om, at han i september 2005 havde en usikret trådløs internetforbindelse, og at der er mange lejligheder i både hans egen ejendom og på den anden side af vejen, kunne det ikke udelukkes, at andre havde misbrugt hans IP-adresse og i den forbindelse krænket de indstævntes rettigheder. Landsretten fastslog, at det forhold, at appellanten ikke havde sikret sin trådløse internetforbindelse med et password, ikke i sig selv var ansvarspådragende for ham.

Bevisbyrde

Under de givne omstændigheder påhvilede det ikke appellanten at bevise, at det ikke var ham, der krænkede de indstævntes rettigheder. Landsretten tog derfor appellantens påstand om frifindelse over for de indstævntes påstand 1 til følge.

Afgørelse og Sagsomkostninger

Da det ikke blev bevist, at der på appellantens computer fandtes ulovlige kopier af lydoptagelser, blev appellanten også frifundet for de indstævntes påstand 2 om sletning af lydoptagelser.

De indstævnte blev solidarisk pålagt at betale sagsomkostninger for begge retter til statskassen med i alt 105.517,25 kr. Beløbet omfattede 1.760 kr. til retsafgift for landsretten, 18.507,25 kr. til udgifter til syn og skøn, 20.250 kr. til ekstrakt og materialesamling samt 65.000 kr. til udgifter til advokatbistand for appellanten. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a og skal betales inden 14 dage.