Erstatningssag efter politiets ransagning: Udlejer tilkendes erstatning for ødelagt dør

Sagens Baggrund

Sagen omhandler et erstatningskrav fra Erstatningssøgende I/S, der er ejer af en beboelsesejendom i Sønderborg. Ejendommen var udlejet til en kvinde, hvis ekskæreste, en eftersøgt og undvegen fange, opholdt sig i lejemålet.

Hændelsesforløb

Den 15. november 2012 foretog Syd- og Sønderjyllands Politi en ransagning af lejemålet med henblik på at pågribe den eftersøgte person. Politiet rekvirerede en låsesmed for at få adgang, men den eftersøgte person holdt fast i hoveddørens håndtag og forhindrede politiet i at komme ind. Som følge heraf sparkede politiet døren ind og anholdt herefter personen.

Erstatningskrav og Administrativ Behandling

Erstatningssøgende I/S fremsatte den 4. august 2016 krav om erstatning for reparation af den beskadigede dør, opgjort til 5.500 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2013, samt sagsomkostninger på 1.200 kr. og kørselsgodtgørelse på 254,76 kr. for 132 km.

Statsadvokaten afviste den 8. november 2016 kravet i medfør af Retsplejeloven § 1018 e, stk. 1 og 2. Efter pålæg fra Rigsadvokaten den 5. januar 2017 realitetsbehandlede Statsadvokaten sagen igen, men fastholdt afvisningen den 22. marts 2017. Begrundelsen var, at erstatning til udlejere ikke udbetales i medfør af Retsplejeloven § 1018 c, da indgrebet ikke er rettet mod udlejeren. Kravet skulle i stedet behandles efter Retsplejeloven § 1018 h og almindelige erstatningsregler, hvor det er en betingelse, at politiet har handlet ansvarspådragende. Statsadvokaten fandt ikke, at politiet havde handlet ansvarspådragende, da den eftersøgte person aktivt forhindrede adgang.

Erstatningssøgende I/S påklagede afgørelsen til Rigsadvokaten, som den 17. maj 2017 stadfæstede Statsadvokatens afgørelse. Anklagemyndigheden påstod frifindelse, men bestred ikke opgørelsen af kravet.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten fastslog, at Erstatningssøgende I/S var ejer og udlejer af ejendommen og dermed en tredjemand, der blev påført skade i forbindelse med en lovlig politiforretning.

Anvendelse af Retsplejeloven

Retten var enig med Rigsadvokaten i, at Erstatningssøgende I/S som udlejer ikke var omfattet af den personkreds, der kan tilkendes erstatning i medfør af Retsplejeloven § 1018 c. Denne bestemmelse vedrører erstatning til personer, der har været udsat for et straffeprocessuelt indgreb som led i en strafferetlig forfølgning, hvilket ikke gjaldt for udlejeren.

Grundlaget for at tilkende tredjemand erstatning for politiets skadegørende handlinger skulle findes i Retsplejeloven § 1018 h, som henviser til dansk rets almindelige erstatningsregler, herunder culpanormen. Dette indebærer, at politiet kan ifalde erstatningsansvar, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller uagtsomt.

Politihandlingens Karakter

Det blev lagt til grund, at politiet den 15. november 2012 forsætligt sparkede døren ind, efter at en låsesmed havde låst den op, og den eftersøgte person blokerede adgangen ved at holde dørhåndtaget. Skaden på døren opstod således som følge af en forsætlig handling.

Manglende Ansvarsfrihedsgrunde

Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at Syd- og Sønderjyllands Politi havde handlet i nødværge, jf. Straffeloven § 13, stk. 3, eller i nødret, jf. Straffeloven § 14. Der forelå heller ikke negotiorum gestio, udtrykkeligt eller stiltiende samtykke fra erstatningssøgende, eller accept af risiko. Derfor forelå der ingen objektiv ansvarsfrihedsgrund.

Erstatningsansvar og Tilkendelse

Syd- og Sønderjyllands Politi blev fundet erstatningsansvarlig for den bevidste skadeforvoldelse på tredjemands ejendom, uanset at der var tale om en lovlig politiforretning. Da erstatningskravets størrelse ikke var bestridt, blev Erstatningssøgende I/S's påstand taget til følge.

Anklagemyndigheden blev pålagt at betale 5.500 kr. til Erstatningssøgende I/S med tillæg af procesrente fra den 4. august 2016.

Sagsomkostninger

Retten fandt ikke grundlag for at tilkende Erstatningssøgende I/S de påståede omkostninger på 1.200 kr. (porto, kopier, egen tid, rådførelse) i medfør af Retsplejeloven § 1007, stk. 2 eller på andet grundlag, da der manglede dokumentation for udgifterne.

Derimod blev Statskassen pålagt at betale 254,76 kr. i godtgørelse for befordringsudgift for 132 km til Erstatningssøgende I/S, jf. en analogi af Retsplejeloven § 1010, stk. 2.