Tvist om dækning af vådrumssikring og gulvisolering efter rørskade i badeværelse fra 1973

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækningen af følgeomkostninger efter en anmeldt rørskade i et badeværelse i en villa fra 1973.

Sagens baggrund

En rørskade i badeværelsesgulvet blev anmeldt til forsikringsselskabet den 19. januar 2011. For at reparere skaden var det nødvendigt at hugge gulvet op i brusenichen. Undervejs i processen opstod der uenighed om, hvorvidt forsikringen skulle dække udgifter til etablering af moderne vådrumssikring og gulvisolering i forbindelse med reetableringen af gulvet.

Parternes påstande og argumenter

Forsikringstagerens synspunkt

Klageren krævede, at forsikringen skulle dække omkostningerne til både vådrumssikring og gulvisolering. Han argumenterede for, at dette var nødvendigt for at leve op til gældende lovkrav i det nye Bygningsreglement (BR10). Klageren mente, at en nyværdiforsikring skulle sikre, at badeværelset blev genopbygget efter nutidens standarder, ikke standarderne fra 1973. Han følte sig desuden dårligt rådgivet af selskabet.

Forsikringsselskabets synspunkt

Tryg Forsikring afviste at dække disse omkostninger. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes princip om nyværdi, som indebærer, at det beskadigede skal genoprettes "som nyt på samme sted og med samme byggemåde". Da huset er fra 1973, var der oprindeligt ikke samme krav til vådrumssikring og isolering. Selskabet anså derfor disse tiltag for at være forbedringer, som ikke var dækket af forsikringen.

Selskabet argumenterede yderligere for, at der var tale om en partiel reparation, som ikke krævede byggetilladelse, og at de skærpede krav i Bygningsreglementet derfor ikke fandt anvendelse. Eventuelle krav om isolering blev ifølge selskabet udløst af klagerens eget valg om at udskifte hele gulvet og installere ny gulvvarme, hvilket ikke var en direkte følge af den dækkede skade.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder det ikke bevist, at klageren som følge af den anmeldte rørskade er blevet påført forøgede byggeudgifter på grund af krav fra byggemyndighederne. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning af vådrumssikring og isolering af gulvkonstruktionen i badeværelset.

Begrundelsen er, at forsikringen dækker genopretning til den standard og med den byggemåde, der eksisterede før skaden, i overensstemmelse med nyværdiprincippet i policens pkt. 7. Huset er fra 1973, og den oprindelige konstruktion indeholdt ikke moderne vådrumssikring eller det samme niveau af isolering, som kræves i dag.

De skærpede krav i Bygningsreglementet (BR10) gælder typisk ved større ombygninger eller når hele bygningsdele udskiftes, og ikke nødvendigvis ved en partiel reparation som i denne sag. Klagerens eget valg om at udskifte hele gulvet og installere ny gulvvarme er den udløsende faktor for de eventuelle nye krav, ikke den dækningsberettigede rørskade.

Betingelserne for dækning af "Forøgede byggeudgifter til lovliggørelse" i policens pkt. 8 er ikke opfyldt, da der ikke foreligger et dokumenteret krav fra en myndighed om at udføre disse specifikke forbedringer i forbindelse med reparationen af rørskaden. De øvrige anbringender fra klageren fører ikke til et andet resultat.