Sag om indbrud i sommerhus under ombygning: Tvist om dækning af tyveri fra beboelse og byggematerialer

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over størrelsen af den erstatning, som Alm. Brand Forsikring A/S har tilbudt i forbindelse med et indbrudstyveri i hendes fritidshus.

Sagens omstændigheder

• Klageren havde en fritidshusforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S.
• Der blev konstateret indbrud i klagerens sommerhus den 17. januar 2010.
• Sommerhuset var under ombygning på tidspunktet for indbruddet, og klageren havde flyttet sit indbo ind i huset.
• Forsikringsselskabet var orienteret om, at sommerhuset var under ombygning og at der var indbo i huset, og havde forhøjet dækningen og præmien på forsikringen.
• En gerningsmand blev anholdt for indbruddet og erkendte at have fjernet to madrasser fra ejendommen.
• Klageren konstaterede, at der var fjernet adskillige yderligere effekter fra ejendommen.

Parternes argumenter

• Klageren kræver erstatning for alle de stjålne effekter, da der har været indbrud i både annekset og selve sommerhuset, og forsikringsselskabet var bekendt med omstændighederne.
• Selskabet har dækket indbrudstyveri i udhus/anneks, men afvist at dække tyveri fra beboelsen, da de mener, at beboelsen ikke var forsvarligt aflåst, og der derfor er tale om simpelt tyveri, som ikke dækkes, når sommerhuset er ubeboet. Selskabet har også afvist at dække byggematerialer, da disse ikke var anbragt på deres blivende plads.
• Selskabet anførte, at de ikke var bekendt med, at ombygningen fortsat var i gang på skadetidspunktet, og at de ville ikke have forhøjet dækningen, hvis de havde vidst, at boligen ikke kunne bebos.
• Selskabet henviste til, at døren til huset kunne åbnes med et hvilket som helst redskab, og at boligen derfor ikke kunne betragtes som forsvarligt aflåst.

Nævnet fandt, efter en gennemgang af parternes indlæg og fremlagte bilag, ikke grundlag for at tilsidesætte selskabets afgørelse. Ankenævnet vurderede, at afgørelsen var i overensstemmelse med de gældende forsikringsbetingelser, og at klageren ikke havde godtgjort et krav på yderligere erstatning fra selskabet.

Nævnets afgørelse udelukker dog ikke, at en nærmere bevisførelse ved en domstol vedrørende sagens faktiske omstændigheder vil kunne føre til et andet resultat.

Konklusion

Klageren fik ikke medhold.