Klage over højt omkostningsniveau og manglende afkast i pensionsordning

Klageren havde seks pensionsordninger i Danica Pension og klagede over selskabets omkostningsniveau. Han krævede refusion af betalte omkostninger i opsparingsperioden, idet han mente, at omkostningerne var for høje i forhold til afkastet. Klageren fremførte, at Danicas omkostninger var i top, mens afkastet var i bund sammenlignet med andre selskaber, og at han var stavnsbunden til selskabet pga. ydelsesgarantier.

Klageren anførte, at de samlede direkte og indirekte omkostninger (ÅOK) i Danica var højere end i PFA, og at kundebonuskassen i Danica var lav. Han havde forgæves forsøgt at få Danica til at redegøre for forskellene og krævede refusion af de høje omkostninger. Han mente, at de indirekte omkostninger påvirkede hans pensionsopsparing negativt.

Danica Pension afviste at refundere omkostninger, da satser og beløbsgrænser var en del af det tekniske grundlag, der var anmeldt til Finanstilsynet, og de kollektive omkostninger var opgjort efter Forsikring & Pensions retningslinjer. Selskabet anførte, at administrationsomkostningerne kunne ses på klagerens netpension, og at de kollektive omkostninger blev fordelt på kunderne efter opsparingens størrelse.

Klageren fastholdt, at Danica ikke havde besvaret hans spørgsmål om, hvorfor afkastet var dårligere og omkostningerne højere end i andre selskaber. Han anførte, at de indirekte omkostninger steg, selvom afkastet var dårligt, og at Danicas påstand om, at de indirekte omkostninger ikke påvirkede kundernes saldi, var forkert.

Danica Pension noterede sig klagerens synspunkter og henviste til, at de allerede havde redegjort for, hvordan omkostningerne blev opgjort i overensstemmelse med det teknisk-økonomiske grundlag, der var anmeldt til Finanstilsynet. Selskabet anførte, at livsforsikringsselskaber ikke opgør de samlede omkostninger ens, og at klageren ikke uden videre kunne sammenligne omkostninger på tværs af selskaber.

Nævnet fandt, at da parterne var enige om, at selskabet havde handlet i overensstemmelse med det tekniske grundlag anmeldt til Finanstilsynet, var der ikke grundlag for at give klageren medhold. At selskabet eventuelt har klaret sig dårligere eller haft højere omkostninger end andre selskaber, giver ikke klageren et retskrav på at få godtgjort et tab. Nævnet kunne heller ikke pålægge selskabet at give yderligere forklaringer. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at imødekomme klagerens krav om tilbagebetaling af 762.588 kr.

Vedrørende klagerens henvisning til et månedligt udbetalingsgebyr, bemærkede nævnet, at Højesteret i en tidligere dom havde fastslået, at selskabet var berettiget til at opkræve et sådant gebyr.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.