Højesteret: Dom i sag om overtrædelse af hvidvasklovens kontantforbud ved salg af biler

Sagen omhandler T ApS, en virksomhed der eksporterer brugte biler, og dens direktør A. Virksomheden blev tiltalt for overtrædelse af kontantforbuddet i Hvidvaskloven § 5 (tidligere § 2) ved at have modtaget kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover i forbindelse med bilsalg. Anklagemyndigheden påstod, at T ApS i 189 tilfælde havde overtrådt loven ved at modtage kontantbetalinger, der enten var enkeltstående beløb over grænsen eller flere betalinger, der samlet oversteg grænsen og var indbyrdes forbundne.

Anklagemyndighedens påstande og anbringender

Anklagemyndigheden argumenterede for, at Landsretten havde anvendt hvidvasklovens § 5 forkert. De mente, at T ApS skulle dømmes for overtrædelse i samtlige 189 tilfælde. Specifikt anførte de, at når samme køber foretog kontantsalg af flere biler på samme dag, var loven overtrådt, hvis det samlede kontantbeløb oversteg 50.000 kr. Dette gjaldt, selvom salget af de enkelte biler var faktureret hver for sig, da betalingerne "ser ud til at være indbyrdes forbundet". Det var uden betydning, at virksomheden opfattede handlerne som enkeltstående eller ikke havde til hensigt at omgå kontantforbuddet. Anklagemyndigheden mente, at overtrædelserne kunne tilregnes medarbejderne som groft uagtsomme, og at bøden derfor skulle udmåles efter hovedreglen i Hvidvaskloven § 78, stk. 1.

T ApS's påstande og anbringender

T ApS påstod frifindelse og anførte, at det objektive gerningsindhold i hvidvasklovens dagældende § 2 ikke var realiseret. De fremhævede, at virksomheden driver legal eksport af brugte biler, og at der ikke var indikationer på hvidvask eller terrorfinansiering. Selskabet argumenterede for, at Landsretten med rette havde lagt til grund, at de omtvistede betalinger ikke var eller så ud til at være indbyrdes forbundet i tilfælde, hvor samme køber foretog kontantkøb af flere biler samme dag. De separate fakturaer blev udstedt af hensyn til beregning af eksportgodtgørelse, ikke for at omgå loven. Selskabet og dets direktør havde ikke opnået økonomisk vinding og havde ikke været opmærksomme på, at summen af betalinger for flere bilsalg til samme kunde kunne udgøre en overtrædelse. De erkendte dog fejl i de 19 tilfælde, hvor en enkelt kontantbetaling oversteg 50.000 kr.

Sagens forløb i de lavere instanser

Retten i Aarhus fandt T ApS skyldig i 189 forhold, herunder de tilfælde hvor flere betalinger til samme kunde samlet oversteg 50.000 kr., idet retten anså disse for indbyrdes forbundne. Retten idømte T ApS en bøde på 3.503.000 kr. og direktør A en bøde på 19.000 kr.

Vestre Landsret ændrede byrettens dom. Landsretten frifandt T ApS for de tilfælde, hvor individuelle kontantbetalinger var under 50.000 kr., men den samlede sum oversteg grænsen. Landsretten lagde vægt på, at der ikke var grundlag for at antage, at faktureringen af enkelte biler var sket for at omgå kontantforbuddet, og at betalingerne ikke "så ud til at være indbyrdes forbundne" i lovens forstand. T ApS blev kun fundet skyldig i de 19 tilfælde, hvor enkeltbetalinger oversteg 50.000 kr., og bøden blev nedsat til 190.000 kr. Direktør A's bøde på 19.000 kr. blev stadfæstet.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom med en ændring af bødestraffen. Retten præciserede fortolkningen af kontantforbuddet i Hvidvaskloven § 5 (tidligere § 2).

Retten fastslog, at kontantforbuddet overtrædes, når en erhvervsdrivende modtager 50.000 kr. eller derover kontant på én gang. Dette gælder uanset om betalingen dækker køb af én eller flere genstande, og uanset om der er særskilt fakturering.

I tilfælde hvor betalingen ikke sker på én gang, men som flere betalinger, overtrædes forbuddet, hvis betalingerne samlet overstiger 50.000 kr. og er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. Dette kan omfatte ratevis betaling for en genstand eller tjenesteydelse, eller flere købsaftaler der er sammenhængende via et samhandelsmønster eller rabataftale.

Landsretten havde frifundet T ApS i ni tilfælde, hvor en enkelt bil kostede over 50.000 kr. kontant, men hvor samme kunde også købte andre biler samme dag. Højesteret fandt, at T ApS også var skyldig i disse ni tilfælde, da den enkelte bil alene oversteg beløbsgrænsen. Straffen for disse ni forhold blev fastsat til minimumsbøden på 10.000 kr. pr. forhold, i alt 90.000 kr.

For de resterende tilfælde, hvor T ApS solgte flere biler til samme kunde samme dag, og hvor prisen for den enkelte bil var under 50.000 kr., men den samlede sum oversteg 50.000 kr., lagde Højesteret Landsrettens bevisbedømmelse til grund. Landsretten havde fundet, at kunden ofte forlod forretningen og vendte tilbage senere samme dag for at købe flere biler, og at der blev udstedt separate fakturaer af hensyn til afgiftsrefusion. På dette grundlag fandt Højesteret, at der ikke var tale om indbyrdes forbundne betalinger i lovens forstand.

Den samlede bøde til T ApS blev forhøjet med 90.000 kr. til 280.000 kr. (190.000 kr. fra Landsretten + 90.000 kr. for de ni yderligere forhold).

Statskassen skulle betale sagens omkostninger for Højesteret.