Afgørelse vedrørende afvisning af erstatning for totalskadet bil efter brand

Klageren havde en bilforsikring i Gjensidige Forsikring ASA og klagede over, at selskabet afviste at erstatte hans totalskadede bil efter en brand. Selskabet mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Sagens omstændigheder

• Bilen, en VW Passat fra 2005, var tidligere en taxa og havde kørt 303.000 km ved sidste syn i 2009.
• Klageren anmeldte branden den 10. maj 2010, som skulle være sket den 8. maj 2010 på en rasteplads.
• Politiet fandt bilen udbrændt i kabinen, men med intakte låse og ruder. Klageren forklarede, at han havde parkeret bilen på rastepladsen og var blevet samlet op af en kollega for at tage på arbejde i .... Han havde efterladt bagdøren ulåst, da hans hustru var på sygehuset med deres spædbarn, og hendes far skulle have mulighed for at komme ind.
• En brandundersøgelse konkluderede, at branden sandsynligvis skyldtes en elektrisk fejl ved kabelføringen og airbag-styringsboksen. Der blev dog også fundet spor af motorbenzin i kabinen.
• Selskabets konsulent konstaterede, at dørene havde været lukkede under branden, og at hjulene var skiftet kort før branden. En olieanalyse viste glykol og et højt indhold af sod, hvilket indikerede motorproblemer.
• Selskabet afviste erstatning, da de mente, at branden var påsat.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at politiet konkluderede, at brandårsagen var teknisk, og at han ikke havde kendskab til motorproblemer. Han bestred, at bilen var parkeret på en "gemt" placering og forklarede, at de alufælge, der blev fundet på hans bopæl, var skæve og ubrugelige.
• Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde sandsynliggjort en dækningsberettigende skade, idet der var fundet spor af benzin i bilen, bilen var parkeret "gemt", vinterfælge var påsat kort før branden, og bilen stod over for omkostningskrævende reparationer. Selskabet fremlagde teleoplysninger, der viste klagerens placering på tidspunkterne omkring branden.

Nævnet udtaler, at der til sagens afgørelse kræves en nærmere bevisførelse vedrørende sagens faktiske forhold. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for nævnet, men i givet fald bør foregå ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer, må nævnet med henvisning til § 4 i nævnets vedtægter afstå fra at viderebehandle sagen.

Som følge heraf bestemmes, at Nævnet ikke kan afgøre sagen.