Tvisten om dækning for indbrudstyveri: Alm. Brand Forsikring A/S mod forsikringstagerne

Sagen drejer sig om en tvist mellem forsikringstagerne og Alm. Brand Forsikring A/S vedrørende størrelsen af erstatningen efter et indbrudstyveri i forsikringstagernes hjem.

Sagens omstændigheder

• Indbruddet fandt sted mellem den 30/7 2010 og den 31/7 2010.
• Gerningsmanden skaffede sig adgang via døren mellem garage og bryggers.
• Selskabet afviste at dække smykker, møntsamling og penge, da de mente, at ejendommen ikke var forsvarligt aflåst, og behandlede det som simpelt tyveri.
• Selskabet afviste også at dække en bærbar pc, skade på en laminatbordplade, et kamera og software på grund af manglende dokumentation.
• Selskabet udbetalte 7.309,00 kr. i erstatning.

Parternes argumenter

• Forsikringstagerne klager over, at selskabet ikke vil dække deres tab af smykker og kontanter, da de mener, at der var tale om indbrud og ikke simpelt tyveri. De fremhæver, at de er blevet lovet fuld dækning ved tegning af forsikringen.
• Alm. Brand Forsikring A/S fastholder, at der er tale om simpelt tyveri, da politiets undersøgelse viser, at døren ikke var forsvarligt aflåst. Selskabet henviser til forsikringsbetingelserne, hvor simpelt tyveri af smykker, penge og møntsamlinger ikke er dækket. Selskabet bestrider desuden værdien af de stjålne genstande på grund af manglende dokumentation og henviser til Forsikringsaftaleloven § 2.

Nævnet kan ikke afgøre sagen.

Nævnet lægger til grund, at der ved politiets besigtigelse den 4/8 2010 blev fundet et tydeligt opbrudsmærke i karmen til indgangsdøren. Efter politiets senere undersøgelse tyder det imidlertid på, at døren ikke blev brækket op ved dette forsøg. Det er således usikkert, hvordan tyven har skaffet sig adgang til boligen. En afgørelse heraf vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet. I givet fald må bevisførelsen ske ved domstolene. Nævnet har endvidere ikke det fornødne grundlag for at afgøre størrelsen af den erstatning, som klagerne er berettiget til. Det følger af vedtægternes § 4, stk. 1, at nævnet derfor må afvise at afgøre sagen.