Afslag på prøveløsladelse for terrordømt stadfæstet på grund af recidivfare og adfærd under afsoning

Sagen omhandler prøvelse af et spørgsmål om prøveløsladelse for en Sagsøgte, født i 1960, i medfør af Straffuldbyrdelsesloven § 112, nr. 6. Direktoratet for Kriminalforsorgen havde den 16. april 2008 afgjort, at Sagsøgte ikke kunne løslades på prøve ved udståelse af to-tredjedele af straffen. Sagsøgte nedlagde påstand om løsladelse på prøve, mens Direktoratet nedlagde påstand om stadfæstelse af deres afgørelse eller subsidiært hjemvisning med henblik på fastsættelse af vilkår.

Sagens Forløb

• Anmodning og Procesførelse: Sagen blev indledt med en anmodning fra Direktoratet for Kriminalforsorgen den 27. maj 2008. Sagsøgtes advokat, Mikael Skjødt, beskikket i medfør af Straffuldbyrdelsesloven § 115, stk. 2, indsendte svarskrift den 10. juli 2008 og processkrift den 20. august 2008.

• Spørgsmål om Mundtlig Forhandling: Advokat Mikael Skjødt anmodede om mundtlig forhandling, så Sagsøgte kunne afgive forklaring. Direktoratet protesterede og henviste til, at udgangspunktet efter Straffuldbyrdelsesloven § 116, stk. 1 er skriftlig behandling, og at der ikke var særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse. Retten besluttede at behandle sagen skriftligt, da der var tilstrækkeligt grundlag for afgørelse, og en mundtlig behandling ikke forventedes at frembringe nye væsentlige oplysninger.

Sagsøgtes Baggrund og Tidligere Straffe

Det fremgik af Direktoratets sagsfremstilling, at Sagsøgte tidligere var straffet flere gange:

• Københavns Byrets dom af 11. april 2007: Fængsel i 3 år og 6 måneder for overtrædelse af blandt andet Straffeloven § 114 b (nu Straffeloven § 114 e) om tilskyndelse til terrorisme m.v. og Straffeloven § 266.
• Københavns Byrets dom af 4. marts 2004: Fængsel i 3 måneder for overtrædelse af Straffeloven § 172, stk. 1, jf. Straffeloven § 171, jf. Straffeloven § 89, og Straffeloven § 285, stk. 2, jf. Straffeloven § 277, samt for overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer.
• Østre Landsrets ankedom af 25. november 2002: Fængsel i 30 dage for overtrædelse af Straffeloven § 232 og Straffeloven § 260, nr. 1, jf. Straffeloven § 89.
• Københavns Byrets dom af 3. maj 2002: Betinget fængsel i 40 dage for overtrædelse af Straffeloven § 244.

Sagsøgte var to gange tidligere løsladt fra fængsel, senest den 23. januar 2005 med en prøvetid på 2 år. Den kriminalitet, han blev dømt for den 11. april 2007, var begået i perioden fra den 7. juni 2002 til den 8. september 2005, hvor han på ny blev frihedsberøvet.

Direktoratets Vurdering

Direktoratet lagde vægt på, at Sagsøgte afsoner straf for farlig kriminalitet (tilskyndelse til terrorisme), og at han tidligere var straffet for personfarlig kriminalitet. Han havde begået den aktuelle kriminalitet forud for tidligere afsoning og umiddelbart efter sin prøveløsladelse i 2005. Direktoratet skønnede, at Sagsøgte ikke havde ændret holdning i forhold til den pådømte kriminalitet, idet han under afsoningen havde udøvet hærværk med arabiske ord, der udtrykte sympati for en irakisk imam, og havde overtrådt genstandsbekendtgørelsen ved at ophænge et maleri og være i besiddelse af en t-shirt og et ringbind med terrorrelateret indhold. Disse overtrædelser medførte disciplinærstraffe. Endvidere havde Sagsøgte ikke opnået udgangstilladelse under afsoningen og havde ikke dokumenteret ophold ved en eventuel prøveløsladelse.

Sagsøgtes Advokats Argumenter

Advokaten anførte, at de disciplinære forhold var af bagatelagtig karakter og ikke indikerede alvorlig risiko for recidiv. Maleriet i Sagsøgtes celle refererede til hans forlovede, ikke terror. Sagsøgte havde gentagne gange forgæves søgt udgangstilladelse, bl.a. for at besøge sin datter, men var blevet afvist af politi og PET uden nærmere begrundelse. Det blev fremført, at det manglende udgangsforløb derfor ikke burde indgå i vurderingen af prøveløsladelse. Sagsøgte var sikret forsørgelse og ville tage ophold hos en ven ved prøveløsladelse.

Rettens Afgørelse

Retten stadfæstede Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 16. april 2008, hvorved det blev bestemt, at Sagsøgte ikke kunne løslades på prøve på datoen for udståelse af to-tredjedele af straffen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Rettens Begrundelse

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering. Begrundelsen var navnlig:

• Løsladelse på prøve efter Straffeloven § 38, stk. 5 forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig. Dette kræver i almindelighed et længerevarende vellykket udgangsforløb.
• Der må ikke være væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke kan begrænses ved tilsyn og særvilkår.
• Sagsøgte har ikke været på udgang siden fængslingen den 8. september 2005.
• Sagsøgte er ikendt disciplinære straffe for forhold, der har karakter af forherligelse af terrorisme.
• Sagsøgte har været involveret i episoder, hvor medindsatte og personale har følt sig truet eller chikaneret, hvilket har medført overførsel til et andet arresthus.
• Sagsøgte er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet.
• Sagsøgte har under den aktuelle afsoning af en længere fængselsstraf for bl.a. tilskyndelse til terrorisme flere gange givet anledning til disciplinære foranstaltninger og må anses for i høj grad recidivtruet.

Oplysningerne om Sagsøgtes bopæls- og forsørgelsessituation i tilfælde af prøveløsladelse blev ikke tillagt afgørende vægt.