Afvisning af dækning for skimmelsvamp under ejerskifteforsikring - Forældelse af krav

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Tryg Forsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at selskabet har afvist dækning for skimmelsvamp i en ideel anpart af den forsikrede ejendom.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstagerne købte en lejlighed den 15. maj 2005, der var blevet renoveret af sælger fra erhverv til privatbeboelse.
• I efteråret 2006 opstod der skimmelsvamp flere steder i lejligheden.
• Teknologisk Institut (TI) blev kontaktet og konstaterede en kraftig vækst af skimmelsvamp under gulvdækket, samt at gulvkonstruktionen ikke overholdt bygningsreglementet.
• Tryg Forsikring afviste dækning med henvisning til, at skader som kuldebroer måtte påregnes i en bygning af den alder, og at der ikke var konstateret en dækningsberettigende skade.
• Forsikringstagerne udbedrede selv skaden efter rådgivning fra en advokat, der oplyste, at sagen ville være tabt ved selvudbedring.
• Senere blev forsikringstagerne gjort opmærksomme på, at de stadig havde mulighed for at klage til Ankenævnet for Forsikring.

Parternes argumenter

• Forsikringstagerne mente, at selskabet skulle forholde sig til indberetningen om gulvkonstruktionen og det byggereglement, der gjaldt på tidspunktet for sælgers renovering. De mente, at skimmelsvampen markant nedsatte husets værdi og brugbarhed, og at Tryg Ejerskifteforsikring ikke levede op til deres forsikringsbetingelser.
• Tryg Forsikring gjorde gældende, at klagernes krav var forældet i henhold til Forsikringsaftaleloven § 29, da de senest havde afvist kravet den 27. juni 2007, og først modtog klagen til Ankenævnet den 8. december 2010. Selskabet anførte desuden, at forsikringstagerne ikke havde sandsynliggjort en dækningsberettigende skade, og at de selv havde udbedret skaden uden selskabets tilladelse, hvilket var i strid med forsikringsbetingelserne. Selskabet henviste til, at bevisbyrden for en dækningsberettigende skade påhviler forsikringstageren, jf. Forsikringsaftaleloven § 22.

Ankenævnet for Forsikring erklærede sig enig med forsikringsselskabet i, at klagernes eventuelle krav var forældet på tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet, jf. Forsikringsaftaleloven § 29. På grund af forældelsen kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse, og klagerne fik derfor ikke medhold.