PFA Pension: Afvisning af ménerstatning grundet forældelse efter el-stød

Sagen drejer sig om en elektriker/rejsemontør, der den 17. marts 2004 fik et kraftigt el-stød under udførelsen af sit arbejde og efterfølgende søgte om ménerstatning fra PFA Pension, hvor han var omfattet af en gruppeulykkesforsikring.

Sagens omstændigheder

• Klageren kom til skade den 17. marts 2004, men blev ikke umiddelbart opført korrekt på den kollektive ulykkesforsikring grundet en administrativ fejl.
• Arbejdsskadestyrelsen anerkendte den 21. august 2009, at der var tale om en ulykke og fastsatte méngraden til 25 %.
• PFA Pension afviste at udbetale erstatning med henvisning til, at kravet var forældet i henhold til den 2-årige forældelsesregel i Forsikringsaftaleloven § 29.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at sagen var anmeldt rettidigt, dvs. inden for 5 år, og at PFA skulle anerkende dette og udbetale erstatning svarende til Arbejdsskadestyrelsens fastsatte méngrad.
• PFA Pension anførte, at klageren senest i 2005 havde kundskab til sit krav, da tilstanden var stationær, og kravet derfor var forældet ved udgangen af 2007.
• Klagerens repræsentant anførte, at klageren først i sommeren 2008 blev klar over, at skaden havde medført varige mén, og at sagen derfor ikke var forældet.

Relevante forhold

• Der var uenighed om, hvornår klageren havde tilstrækkelig viden om, at der var tale om et varigt mén.
• Codan Forsikring havde i februar 2005 vurderet, at der ikke var varige følger svarende til 5 % eller derover efter ulykkestilfældet.
• Speciallægeerklæringer fra 2009 og 2010 beskrev klagerens vedvarende gener og nedsatte funktionsevne.

Ankenævnet bestemte, at PFA Pension skal anerkende, at klagerens krav på ménerstatning ikke er forældet, og at selskabet skal opgøre og udbetale erstatning med renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det på baggrund af de lægelige oplysninger ikke kunne anses for godtgjort, at klageren ved udgangen af 2005 havde tilstrækkelig viden om, at han havde et krav på erstatning for varigt mén. Dette blev understøttet af, at et andet selskab i februar 2005 havde afslået at betale erstatning, da de ikke mente, at der var et varigt mén på 5 % eller mere.