Afgørelse om afvisning af dækning for tab af erhvervsevne trods flexjobansættelse

Klageren har en livsforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at yde dækning ved varigt tab af erhvervsevne. Selskabet mener, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i tilstrækkelig grad og har stoppet udbetalingerne. Forsikringen dækker tab af erhvervsevne, hvis den nedsættes til 1/3 eller mindre, eller til mellem 1/2 og 2/3 for halve ydelser.

Klageren er uddannet traktormekaniker og klubpædagog og har haft forskellige jobs siden 1995. I december 2005 blev han vinterfyret og efterfølgende sygemeldt i 2006 på grund af slidgigt i knæet. Han har fået foretaget en knæoperation og senere indopereret en knæskalskomponent. Derudover har han Raynauds fænomen som følge af tidligere brud på underarmene.

Klageren ansøgte om invaliderente og fik midlertidige ydelser fra selskabet fra september 2006 til juli 2009. Han deltog i et afklaringsforløb, hvor hans arbejdsmarkedsperspektiver blev vurderet. Det fremgik, at hans helbredsmæssige begrænsninger vanskeliggjorde jobsøgningen, og at han havde svært ved både fysisk og teoretisk arbejde på grund af knæproblemer, Raynauds syndrom og ordblindhed.

Afklaringsforløbet blev efterfulgt af en virksomhedspraktik, hvor klageren arbejdede som chauffør. Han blev efterfølgende bevilget flexjob fra maj 2009. Kommunen vurderede, at hans arbejdsevne var nedsat på grund af knæproblemer og Raynauds fænomen. Selskabet har indhentet lægelige oplysninger, herunder en generel helbredsattest og en speciallægeerklæring, der beskriver klagerens helbredstilstand og funktionsniveau.

Klagerens advokat argumenterer for, at betingelserne for udbetaling af invaliderente er opfyldt, da klagerens erhvervsevne er nedsat med mere end 50%. Selskabet fastholder, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i dækningsberettigende grad, og at han kan varetage et ikke-knæbelastende arbejde.

Nævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hans generelle erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad. Nævnet har lagt vægt på, at klageren er ansat i flexjob med en ugentlig arbejdstid på 22,5 timer. Nævnet kan herefter ikke kritisere selskabets afgørelse.

Som følge heraf får klageren ikke medhold.