Sag om ansvar for færdselsuheld og opkrævning af selvrisiko

Klageren havde en pakkelastbilforsikring hos TVM Forsikring og klagede over, at selskabet havde pålagt ham det fulde ansvar for en færdselsulykke og opkrævet selvrisiko. Han var også utilfreds med sagsbehandlingstiden.

Sagens omstændigheder

Den 12. juli 2006 var klageren involveret i en færdselsulykke i Göteborg. Parterne udfyldte og underskrev en international skadeanmeldelse. Ifølge selskabets eksemplar af skadeanmeldelsen var der sat kryds i felterne "holdt stille" og "satte køretøjet i bevægelse" ud for klageren. Klageren sendte senere en version med et spørgsmålstegn ved "satte køretøjet i bevægelse".

Klageren beskrev uheldet i en skadeanmeldelse af 4. september 2006, hvor han anførte, at han holdt stille, da modparten påkørte ham.

Sagen blev behandlet af Avus og modpartens forsikringsselskab i Sverige, hvilket resulterede i, at klageren blev pålagt hele ansvaret, og skaden på modpartens bil blev opgjort til 21.000 SEK. Selskabet meddelte klageren afgørelsen den 18. marts 2010 og opkrævede 14.553 kr. den 25. marts 2010.

Klageren afviste i brev af 7. juni 2010 at have modtaget henvendelser i sagen siden september 2006, indtil han modtog et brev fra et inkassofirma den 18. maj 2010. Han anførte, at han ikke havde sat kryds i feltet 'satte køretøjet i bevægelse' og udtrykte utilfredshed med sagsbehandlingen.

Selskabet fastholdt, at klageren var blevet orienteret om sagen, og at de havde modtaget en original skadeanmeldelse med kryds i det pågældende felt. Selskabet henviste til, at de var bundet af afgørelser truffet af deres repræsentant i Sverige, Avus, i henhold til 'Grønt kort'-bestemmelserne. Selskabet henviste desuden til forsikringsbetingelsernes punkt 21.1 om betaling af selvrisiko.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet den 19. juni 2010 og anførte, at han var skadelidte, da han holdt stille, og at krydset i skadeanmeldelsen ikke var påsat af ham. Han ønskede at blive fritaget for selvrisiko.

Ankenævnet fandt, at forsikringsselskabet var berettiget til at lægge den internationale skadeanmeldelse til grund for afgørelsen, da klageren ved sin underskrift havde bekræftet rigtigheden af oplysningerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde anerkendt, at klageren bar det fulde ansvar for uheldet.

Selvom sagsbehandlingstiden var kritisabel, var selskabets fordring mod klageren ikke forældet, da kravet blev fremsat rettidigt. Nævnet lagde til grund, at selskabet og inkassofirmaet havde afsendt brevene til klageren, og der var intet grundlag for at antage, at brevene ikke var kommet frem. Klageren havde ikke sandsynliggjort uregelmæssigheder vedrørende postforsendelsen.

Da nævnet ikke fandt anledning til at kritisere selskabets opgørelse af kravet, fik klageren ikke medhold.