Afvisning af dækning for ryggener efter badmintonulykke pga. forældelse og manglende årsagssammenhæng

Klageren havde en fritidsulykkesforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for en anmeldt ulykke. Selskabet afviste dækning med henvisning til forældelse af kravet efter Forsikringsaftalelovens tidligere § 29 og manglende årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens ryggener.

Sagens omstændigheder

Klageren lavede den 28. november 2004 en forkert bevægelse under badmintonspil og har siden haft rygsmerter. Lægejournalen viste tidligere rygsymptomer som 13-årig pga. Scheuermanns sygdom. MR-scanning viste let discusdegeneration og knoglemarvsødem ved TH7. Klageren havde også diabetes og tidligere skulderskade.

Klagerens ryggener blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen ultimo 2008, men blev ikke anerkendt som arbejdsskade. Ankestyrelsen stadfæstede denne afgørelse den 12. maj 2009.

Klageren kontaktede forsikringsselskabet den 26. januar 2010, og indsendte en skadeanmeldelse den 2. februar 2010. Selskabet afviste dækning den 16. marts 2010 pga. forældelse og manglende årsagssammenhæng.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at skaden var en sportsskade, men specialister mente, at den skyldtes hans arbejde. Da Arbejdsskadestyrelsen afviste sagen, mente klageren, at det måtte være en ulykke. Han anførte, at han ikke kunne anmelde skaden før han kendte omfanget og havde været i behandling.

Selskabet fastholdt afvisningen og henviste til, at klageren havde haft vedvarende rygsmerter siden november 2004, og kravet derfor var forældet ved udgangen af 2006 eller senest 2007. Selskabet henviste også til lægeundersøgelser, der viste rygsygdom som årsag til generne, herunder discusdegeneration og Morbus Scheuermann. Selskabets læger mente ikke, at hændelsen i 2004 kunne være årsag til klagerens rygproblemer.

Nævnet fandt, at klagerens eventuelle krav mod selskabet var forældet i medfør af den toårige forældelsesregel i Forsikringsaftalelovens tidligere § 29. På baggrund af dette kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse, og klageren fik derfor ikke medhold.