Sag om afslag på fuld erstatning for tab af erhvervsevne pga. parkinsonisme

Klageren, der har en personforsikring med dækning ved tab af erhvervsevne i SEB Pension, klager over, at selskabet ikke anser hans erhvervsevne for nedsat med 2/3.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1953, har en 3-årig uddannelse inden for shippingbranchen og har tidligere opbygget en transport- og speditionsvirksomhed. Fra 2003 oplevede klageren problemer med træthed og manglende motivation, hvilket førte til salg af firmaet i 2006 og efterfølgende ansættelse i en anden virksomhed med reduceret timetal.

I 2008 fik klageren diagnosen parkinsonisme. En speciallægeerklæring fra 2009 beskriver klagerens tilstand, herunder svækket hukommelse og koncentration, men også god læseevne og regnefærdigheder. Klageren arbejdede på dette tidspunkt 10-20 timer ugentligt og var aktiv som fodbolddommer.

Parternes argumenter

Klageren anmeldte sit erhvervsevnetab til selskabet i 2009. Selskabet vurderede, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mindst 1/2, hvilket berettigede til halv præmiefritagelse og halv løbende ydelse.

Klageren var utilfreds med denne afgørelse og anførte, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3, idet han ikke var i stand til at varetage beskæftigelse inden for sit tidligere erhverv. Han beskrev sit nuværende job som et skånejob med simple og rutineprægede opgaver.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren tjente mere end 1/3 af, hvad tilsvarende kontorjobs normalt aflønnes med, og at hans fysiske aktivitetsniveau ikke berettigede et højere erhvervsevnetab. Selskabet anførte desuden, at de kognitive klager ikke var tilstrækkeligt dokumenterede.

Klageren fremlagde en yderligere speciallægeerklæring, der beskrev hans kognitive problemer som værende af en sådan sværhedsgrad, at han ikke kunne fungere i sit tidligere erhverv. Klageren anførte, at selskabet misforstod sammenhængen mellem hans fysiske aktivitetsniveau og hans reelle arbejdsdygtighed.

Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 7 og fastholdt, at klageren ikke var berettiget til fuld erstatning.

Efter sin gennemgang af sagen, herunder speciallægeerklæringerne, finder nævnet, at klagerens erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, men ikke med 2/3. Nævnet finder således ikke anledning til at kritisere selskabets afgørelse.

Som følge heraf bestemmes:

Klagen kan ikke tages til følge.