Danica Pension: Tvist om rentegaranti vs. ydelsesgaranti på kapitalpension

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Danica Pension har afvist at tilskrive hans kapitalpension en årlig rente på 4,5 %.

Sagens omstændigheder

Forsikringstageren har en individuel pensionsforsikring i Danica Pension.

Klageren mener, at han er garanteret en årlig minimumsrente på 4,5 % af sine indbetalinger, baseret på et brev fra Danicas assurandør af 17. september 1996, hvoraf det fremgår, at han er garanteret 4,5 % i rente af sit indestående og fremtidige indbetalinger. Han henviser også til et brev af 17. oktober 1996, hvor Danica skriver, at hvis renten falder og bliver mindre end garantien, vil de alligevel forrente pensionsordningen med den garanterede rente.

Danica Pension afviser at have givet en rentegaranti og anfører, at der er tale om en ydelsesgaranti, hvor en gennemsnitlig forrentning på 4,5 % (grundlagsrenten) er indregnet i de garanterede ydelser ved forsikringens udløb. Selskabet henviser til, at Finanstilsynet i 1994 bestemte, at grundlagsrenten for nytegnede forsikringer maksimalt måtte være 2,5 %. De henviser desuden til to tidligere afgørelser, hvor selskaberne fik medhold i, at der ikke var ydet en rentegaranti.

Klageren fastholder, at han har indgået en bindende aftale om en rentegaranti på minimum 4,5 % og at begrebet "grundlagsrente" aldrig er nævnt i forbindelse med tegningen af hans pension.

Nævnet finder, at der alene er givet en ydelsesgaranti og ikke en rentegaranti. Der er ikke konkrete holdepunkter for, at selskabet skulle have afgivet et videregående tilsagn end en ydelsesgaranti.

Afgørelse

Klager får ikke medhold.