Sag om erstatning for gulvtæppe efter skimmelskade: Spørgsmål om afskrivning for slid og ælde

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over størrelsen af den erstatning, som Forsikrings-Aktieselskabet Alka har udbetalt i forbindelse med skimmelsvamp i et lejet hus.

Sagens omstændigheder

• Forsikringstageren har en familieforsikring hos Alka.
• I september 2009 blev Alka kontaktet om en skade på et vandrør under gulvet i klagerens hus, hvilket medførte skimmelsvamp og nødvendiggjorde renovering og genhusning.
• Alka dækkede udgifter til genhusning, flytning, opmagasinering og tilbageflytning af indbo.
• Alka erstattede et væg-til-væg-tæppe, men nedskrev erstatningen med 50 % på grund af slid og ælde.

Parternes argumenter

• Klagerens påstand: Klageren krævede fuld dækning for udgiften til et nyt tæppe (11.300 kr.) og anførte, at der ikke var forbehold i forsikringspolicen vedrørende alder eller slitage på indboet. Klageren mente desuden, at prisen var rimelig for et hus på 108 m2. Klageren anførte også, at Alka ikke ville betale for slutrengøringen af lejemålet, der blev benyttet under genhusningen.
• Selskabets argumentation: Alka fastholdt, at det var berettiget til at afskrive 50 % af tæppets værdi, da det var slidt og af ældre dato. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne om dagsværdierstatning, hvor der foretages fradrag for værdiforringelse som følge af alder og brug. Alka anførte, at der ikke var fremsat krav om betaling for slutrengøring af genhusningslejemålet.

Nævnet fandt, at forsikringsbetingelserne tilstrækkeligt tydeligt fraviger Forsikringsaftaleloven § 37, stk. 2, hvorfor selskabet var berettiget til at foretage et fradrag for værdiforringelse som følge af gulvtæppets alder og brug. Nævnet bemærkede, at selskabet også ville have været berettiget til dette fradrag, selv uden fravigelsen, idet der ved fortolkningen af nytteværdi ses på en genstands retslevetid. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere, at selskabet havde fastsat værdiforringelsen til 50 %. For så vidt angår slutrengøringen af det midlertidige lejemål fandt nævnet med den af selskabet anførte begrundelse ikke anledning til at kritisere, at selskabet ikke havde dækket udgifterne hertil.

Som følge heraf fik klager ikke medhold.