Afvisning af dækning for indbrudstyveri grundet manglende sandsynliggørelse

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Danske Forsikrings afvisning af at dække et anmeldt indbrudstyveri under en Familieforsikring II. Selskabet begrundede afvisningen med, at det ikke var sandsynliggjort, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Sagens omstændigheder

• Selskabet modtog en anonym henvendelse om, at klageren havde ”pralet” med at ville modtage erstatning for et falsk indbrud og havde flyttet indbogenstande.
• Klagerens svigerinde anmeldte indbruddet til selskabet, mens klageren var på ferie.
• Selskabets skadeinspektør besigtigede lejligheden og fandt tegn på opbrud, men også forhold, der virkede usædvanlige, såsom voldsommere skader end nødvendigt og afmonterede dele på døren.
• Under gennemgangen af de stjålne effekter opstod der uoverensstemmelser. Fx blev en sofa først anmeldt som stjålet, men viste sig blot at være i stykker. En seng blev anmeldt som stjålet, men var smidt ud pga. skader.
• Politiet fandt ved en undersøgelse af lejligheden, at den var normalt møbleret, hvilket ikke stemte overens med klagerens oplysninger om stjålne møbler.
• Efter en anonym henvendelse fandt politiet effekter svarende til de stjålne i en lejlighed tilhørende klagerens samlevers bror, som ikke kunne dokumentere sit køb af disse.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at selskabets oplysninger om søsterens forklaring til politiet var usande, og at sengen og sofaen var ødelagt, ikke stjålet. Klageren ønskede møblerne tilbage, hvis de var hans.
• Selskabet fastholdt afvisningen og lagde vægt på den anonyme henvendelse, uoverensstemmelser i oplysningerne til politiet og selskabet, klagerens forkerte anmeldelser af stjålne genstande, og fundet af de stjålne effekter hos klagerens samlevers bror.

Nævnet fandt efter en gennemgang af sagen ikke anledning til at kritisere, at selskabet ikke havde fundet det sandsynliggjort, at der var sket et indbrudstyveri, og følgelig havde afvist forsikringsdækning. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Herefter bestemte nævnet, at klagen ikke kunne tages til følge.