PFA Pension: Afvisning af invalideydelse til tandlæge pga. manglende dokumentation for økonomisk erhvervsevnetab og ændret indtægtsloft fra Danmarks Statistik

Sagen drejer sig om en tandlæge, der har en individuel pensionsordning med dækning ved faginvaliditet. Klageren klager over, at PFA Pension har afvist at anerkende et dækningsberettigende fagspecifikt erhvervsevnetab.

Sagens baggrund

Oprindeligt vurderede selskabet, at klagerens specifikke erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad, men anerkendte senere et medicinsk erhvervsevnetab på halvdelen. Selskabet afviste herefter udbetaling af invalideydelser, da klageren ikke havde dokumenteret et dækningsberettigende økonomisk erhvervsevnetab.

Klageren anførte efterfølgende, at et tidligere annonceret indtægtsloft var blevet ændret, hvilket havde medført tab for ham, da han havde forhandlet salg af sin klinik ud fra det da kendte indtægtsloft.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmodede om genoptagelse af sagen vedrørende det økonomiske erhvervsevnetab og anførte bl.a., at han ikke havde fået præcist afklaret sin økonomiske situation. Han ønskede svar på en række spørgsmål, herunder:

• Hvor meget han måtte tjene ved konkret personligt tandlægearbejde.
• Om PFA ville kapitalisere hans arbejdsindsats efter klinik- og goodwillsalg i et finansielt baseret selskab.
• Om han fremover kunne trække udbytte og løn baseret på finansielt overskud ud af sit selskab uden konsekvenser for beregningen af hans personlige indtægt.
• Om den måde, PFA og Danmarks Statistik udregner en tandlæges løn, er stort set identisk.
• Om man i beregningsgrundlaget udover hans personlige overskud på hans eget arbejde skal medregne det overskud, som hans ansatte genererer, selv om han ikke hæver det personligt.
• Om værdien af firmabil og firmabetalte mediegoder skal medindregnes i beregningsgrundlaget, uanset om han får løn i sit selskab eller ej.
• Om PFA har inddraget brev til hans Jobcenter fra speciallæge, hvor han vurderer, at han reelt ikke kan arbejde og ej heller omskoles.
• Om han får en ny 3 måneders karens, hvis han får varig 100%s sygemelding mhp fuld pensionering.

Klageren mente, at PFA ikke havde foretaget en ordentlig og professionel sagsbehandling og en tilbundsgående undersøgelse af hans forhold.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet anførte, at klagen ikke angik en afgørelse, som selskabet havde truffet, idet klageren ikke havde rejst krav om en ydelse fra forsikringen. Selskabet mente derfor, at sagen burde afvises. Subsidiært anførte selskabet, at det ønskede at belyse klagerens indtjeningsevne på en korrekt og nuanceret måde, men at klageren ikke havde returneret den tro- og love-erklæring, som selskabet havde anmodet om.

Selskabet beklagede, at der var sket en fejl ved beregningen af gennemsnitsindkomsten for selvstændige tandlæger, men at fejlen var sket hos Danmarks Statistik. Selskabet anførte, at det ikke havde handlet ansvarspådragende ved at have tillid til oplysninger fra Danmarks Statistik, og at der efter dansk ret ikke ydes erstatning for skuffede forventninger.

Nævnet fandt, at forsikringstageren havde krav på at få oplyst, hvordan en erstatning udregnes, og at selskabet i tilstrækkeligt omfang havde redegjort herfor. Selskabet kunne ikke pålægges at afgive bindende tilsagn om dækning uden en konkret ansøgning.

Med hensyn til det ændrede indtægtsloft, der skyldtes tal fra Danmarks Statistik, fandt nævnet intet grundlag for erstatningsansvar mod selskabet. Derfor var der ingen anledning til at kritisere selskabets afgørelse.

Afgørelse

Klageren fik ikke medhold.