Sag om ansvarsfordeling ved venstresving og overhaling
Dato
23. august 2010
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Auto
Afgørelse
Delvis medhold
Firma navn
If
Dokument
Klageren havde en bilforsikring hos If Skadeforsikring og klagede over selskabets ansvarsfordeling i forbindelse med et færdselsuheld. Selskabet havde anerkendt 2/3 skyld for klageren.
Sagens omstændigheder
Den 20/8 2009 anmeldte klageren, at hans samlever den 15/8 2009 havde været udsat for et færdselsuheld. Klageren forklarede, at samleveren ville foretage et venstresving, da bilen bagved trak til højre og sænkede farten. Efter orientering trak modparten ud bag vidnet. Et vidne i bilen bag klageren forklarede, at klagerens samlever blinkede til venstre og trak ud mod midten af vejen. Vidnet bemærkede, at modparten ikke forsøgte at bremse før kollisionen.
Modparten forklarede, at han overhalede klagerens bil, der holdt ude i højre vejside, og at han ikke så blinklys eller bremselys. Da han var tæt på bilen, svingede den ind foran ham, og han kunne ikke undgå påkørsel.
Klagerens argumenter
Klageren anførte, at modparten ikke havde været opmærksom på oversigtsforholdene og henviste til Færdselsloven § 41, stk. 1. Han mente, at modpartens hastighed ikke var afpasset efter forholdene, og at afstanden til forankørende ikke var passende, jf. Færdselsloven § 15, stk. 3.
Selskabets argumenter
Selskabet anførte, at klagerens samlever påbegyndte et venstresving mod en privat indkørsel samtidig med, at modparten var ved at overhale. Selskabet henviste til en dom, hvor en venstresvingende bilist blev pålagt det fulde ansvar i forbindelse med et uheld med en overhalende bilist.
Nævnet fandt, at der var modstridende forklaringer om hændelsesforløbet. Derfor bestemte Ankenævnet, at selskabet, If Skadeforsikring, skulle anerkende, at klagerens ansvar for uheldet udgjorde halvdelen.
Lignende afgørelser