Sag om pro rata-erstatning ved urigtige oplysninger om brugerforhold på bilforsikring

Klageren havde tegnet en bilforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over størrelsen af den udbetalte erstatning efter en soloulykke den 15. maj 2009, hvor bilen blev totalskadet. Selskabet udbetalte en pro rata-erstatning, da de mente, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger om, hvem der reelt brugte bilen. Alm. Brand mente, at det var klagerens søn, der var født i 1984, som var den primære bruger.

Selskabet beregnede erstatningen ud fra den tegnede præmie på 4.898 kr. årligt, sammenlignet med den præmie på 36.778 kr., som de ville have opkrævet, hvis forsikringen var tegnet i sønnens navn. Erstatningen blev derfor nedsat i forhold til præmien, jf. Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2.

Klageren anførte, at hans søn kun kørte bilen den dag, fordi klageren var syg. Han afviste, at sønnen var den reelle ejer, og at han selv havde kørt bilen siden købsdatoen. Klageren fremsendte en fuldmagt, der gav sønnen tilladelse til at afhente bilen.

Alm. Brand fastholdt, at sønnen var den reelle bruger, da uheldet skete tæt på sønnens bopæl, og den tidligere ejer havde oplyst, at bilen var solgt til en ung mand. Selskabet henviste til, at sønnen havde indhentet tilbud på en forsikring, og at klageren ikke kunne dokumentere betalingen for bilen.

Klageren svarede, at sønnen havde underskrevet skadeanmeldelsen, fordi han var føreren af bilen på uheldstidspunktet. Han forklarede, at sønnens kontooplysninger blev brugt, fordi familien skulle til Tyrkiet og ville kunne følge med i udbetalingen. Han benægtede, at sønnen havde indhentet tilbud på forsikring og undrede sig over, hvorfor han skulle dokumentere, hvordan han havde skaffet pengene til bilen.

Selskabet bemærkede, at klagerens fremsendte kontoudtog ikke kunne verificeres som værende fra sønnens konto. De fremhævede også, at der var flere posteringer fra tankstationer efter købet af bilen, hvilket understøttede deres opfattelse af, at sønnen var den faste bruger.

Ankenævnet bestemte, at Alm. Brand Forsikring A/S skulle anerkende, at klageren havde krav på yderligere 12.354 kr. i erstatning for ulykken den 15. maj 2009, med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 2, og med fradrag af 46,27 kr. Klagen blev ikke taget til følge i øvrigt.

Nævnet begrundede afgørelsen med:

• Selskabets fremgangsmåde med at fratrække selvrisikoen på 8.358 kr. i den beregnede pro rata-erstatning var ikke korrekt. Selvrisikoen skal fratrækkes skadeudgiften, da den udgør et på forhånd aftalt beløb af skadens størrelse.
• Selskabet kunne ikke samtidig beregne en højere selvrisiko med henvisning til, at der var tale om en ung fører, når de allerede havde beregnet en præmie, der forudsatte en ung fører.
• Ved opgørelsen af klagerens andel af værdien af bilens rester (rudera) skulle fordelingen ske på baggrund af forholdet mellem skadens størrelse (bilens værdi) og den faktiske udbetalte erstatning (pro rata-erstatningen), og ikke på baggrund af oplysningerne om den faktisk betalte præmie og den korrekte præmie.