PFA Pension - Ophør af invalidepension og præmiefritagelse for statsautoriseret revisor

Klageren, en statsautoriseret revisor, klagede over, at PFA Pension havde standset udbetalingen af løbende ydelser og præmiefritagelse ved nedsat erhvervsevne fra 1/11 2008. Klageren var også utilfreds med selskabets sagsbehandling.

PFA Pension henviste til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad.

Forsikringen dækker præmiefritagelse og løbende udbetaling, hvis erhvervsevnen som statsautoriseret revisor nedsættes med mindst 2/3 pga. sygdom eller ulykke. Ved nedsættelse mellem halvdelen og 2/3 udbetales halve ydelser. Karensperioden er 3 måneder. Forsikringen blev tegnet 1/1 1994, og ydelserne udløber 1/12 2010, hvor klageren fylder 60 år.

Klageren, født i 1950, fik i 2005 fjernet tyktarmen pga. kronisk tarmbetændelse. Selskabet bevilgede først halve, siden fulde ydelser fra september/oktober 2005 til 1/5 2007, hvorefter ydelserne løbende blev forlænget med varierende satser frem til 1/11 2008.

Klageren fortsatte som medejer af et revisionsfirma indtil 1/1 2008, hvorefter han blev ansat som lønmodtager samme sted med uændret indtægt på ca. 150.000 kr. månedligt.

En speciallægeerklæring fra august 2009 beskrev klagerens sygdomsforløb og konkluderede, at behandlingsmulighederne var udtømte, og at der måtte tages varige skånehensyn pga. varig nedsat arbejdsevne. Speciallægen uddybede i september 2009, at klagerens erhvervsevne var reduceret pga. konstant tynd afføring, træthed og behov for elektrolytblanding.

Selskabet fastholdt i oktober 2009, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. I februar 2010 redegjorde selskabet for sin stillingtagen og lagde vægt på, at klagerens indtægt fortsat var 150.000 kr. om måneden, og at hans erhvervsevne derfor var intakt. Selskabet henviste også til interne lægekonsulenter, der vurderede, at klagerens gener var subjektive og ikke dokumenterede en dækningsberettigende nedsættelse af erhvervsevnen.

Klageren anførte i februar 2010, at hans gage skulle betragtes som en kombination af gage og pension, og at hans arbejdsindsats var reduceret til maksimalt 50%. Han fremhævede, at han havde kontaktet PFA ca. 20 gange for at få præciseret betingelserne for forsikringens dækning, og at PFA først i brevet til Ankenævnet inddrog hans indtægtsforhold. Han bad Ankenævnet tage stilling til, om det var berettiget, at PFA først sent i forløbet inddrog indtjeningen i sagen, og om hans vederlag fra KPMG var reduceret til under 50% for hans arbejdsindsats.

Klageren bemærkede endvidere i marts 2010, at han havde forsøgt at øge sin arbejdstid, men at det ikke var holdbart, og at han havde påbegyndt forhandlinger med KPMG om fratræden. I juni 2010 anførte han, at han agtede at reducere sin ugentlige arbejdstid til 15-20 timer.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at kun halvdelen af hans indkomst på 150.000 kr. pr. måned skulle anses som lønindtægt. Da klageren tjente mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige statsautoriserede revisorer med lignende alder og beskæftigelse, kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afslået at fortsætte med at betale invalideydelse og yde præmiefritagelse.

Nævnet fandt, at selskabets tidligere udbetalinger, selvom klageren modtog fuld løn, ikke kunne give klageren en berettiget forventning om, at han ville kunne fortsætte hermed, da selskabet var berettiget til at revurdere grundlaget for udbetalingerne. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at fastslå, at selskabet ikke i fornødent omfang havde besvaret klagerens henvendelser.

Herefter bestemte Ankenævnet, at klagen ikke kunne tages til følge.