Topdanmark Forsikring A/S: Afvisning af invaliderente efter ophør af fleksjob

Klageren klager over, at Topdanmark Forsikring A/S har afvist at udbetale invaliderente efter den 1. maj 2009 på hans Spar Top Kapitalpension. Selskabet begrunder afvisningen med, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst 2/3.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1964, har en baggrund som fotohandler og har arbejdet som ekspedient og salgskonsulent. Siden 2006 har han været ansat i fleksjob på 17,5 timer pr. uge med kommunalt løntilskud på grund af helbredsmæssige problemer. Han blev afskediget fra fleksjobbet pr. 1. marts 2009 på grund af arbejdsgiverens betalingsstandsning og overgik til ledighedsydelse.

Klageren anmeldte i 2001 knægener og modtog invaliderente fra selskabet frem til 1. maj 2009. Selskabet vurderede herefter, at hans generelle erhvervsevne ikke var tilstrækkeligt nedsat til fortsat udbetaling.

Lægeattester fra 2001 og 2002 beskriver klagerens knæproblemer, herunder en sportsskade, operationer og efterfølgende komplikationer med en Borrelia-infektion. Speciallægeerklæringer fra 2002 og 2003 konkluderer, at klageren har varige mén og erhvervsevnetab som følge af både knæskaden og Borrelia-infektionen, der medfører træthed og koncentrationsbesvær.

Kommunens ressourceprofil fra 2004 beskriver klagerens arbejdsprøvning i et byggemarked, hvor han viste positiv tilgang, men havde behov for omfattende skånehensyn og nedsat arbejdstid. Det blev vurderet, at hans arbejdsevne var under en tredjedel, og at ordinær ansættelse ikke var mulig.

Klageren blev i 2006 ansat i et fleksjob med skånehensyn som nedsat arbejdstid og mulighed for pauser. En opfølgning i 2008 viste ingen ændringer i arbejdssituationen.

En lægeattest fra 2009 beskriver uændrede symptomer i form af ryg- og bensmerter, koncentrationsbesvær og træthed. Speciallægeerklæringer fra 2009 bekræfter knægener og følger efter Borrelia-infektion, men en neurologisk speciallægeerklæring finder normale forhold vedrørende koncentration og hukommelse og mener, at klageren kan genoptage et fleksjob med samme timeantal som tidligere.

Klageren har anfægtet speciallægeerklæringen og mener, at lægen har lavet flere fejl og ikke var ordentligt forberedt.

Parternes argumenter

Klageren anfører, at selskabet ikke har taget hensyn til hans reelle indtjeningsevne og de nødvendige tilpasninger i hans fleksjob. Han mener, at hans uddannelse berettiger ham til en højere løn, end han modtog i fleksjobbet, og at hans udbetaling bør genoptages.

Selskabet fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst 2/3, da han trods sine gener kan varetage et ikke-fysisk belastende arbejde med mere end 1/3 af sin tidligere indtægt. Selskabet henviser til speciallægeerklæringer, der indikerer normale forhold vedrørende koncentration og hukommelse, og at klageren kan klare et fleksjob med samme timeantal som tidligere.

Nævnet har fået forelagt parternes indlæg og de fremlagte bilag. Efter sin gennemgang heraf finder nævnet, at klagerens erhvervsevne er væsentligt nedsat. Nævnet må dog erklære sig enigt med selskabet i, at klagerens generelle erhvervsevne - vurderet i forhold til de helbredsmæssige oplysninger og de ovenfor gengivne forsikringsbetingelser - ikke kan anses for nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne efter den 1/5 2009. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.

Afgørelse

Klagen tages ikke til følge.