Afgørelse vedrørende afvisning af invalideydelse grundet rygklausul

Klageren havde en individuel pensionsordning hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste at udbetale invalideydelser og yde præmiefritagelse på grund af erhvervsevnetab. Topdanmark afviste dækning med henvisning til en rygklausul i forsikringen, som undtog dækning for erhvervsevnetab forårsaget af lidelser i ryggen, inklusive nakken, eller symptomer herfra i hoved, nakke, ryg, arme eller ben.

Baggrund

Klageren, født i 1972, arbejdede som skæresvend på et slagteri. Ved tegning af forsikringen i 1999 oplyste han i en helbredserklæring, at han havde haft muskelspændinger i ryggen og tidligere havde været behandlet for rygsmerter. Selskabet vurderede på baggrund af disse oplysninger, at der var en øget risiko for invaliditet og tilbød klageren en pensionsordning med en rygklausul.

Klageren accepterede tilbuddet med klausulen, som selskabet senere mindede ham om kunne revurderes. Efter en fornyet helbredserklæring i 2004 fastholdt selskabet klausulen. I 2005 ansøgte klageren om præmiefritagelse og invalidepension på grund af en diskusprolaps, men selskabet afviste med henvisning til rygklausulen. Klageren ansøgte igen i 2009, hvilket igen blev afvist.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at rygklausulen var urimelig, da han ved forsikringstegningen kun havde oplyst om muskelspændinger og ikke diskusprolaps. Han mente ikke, at muskelspændingerne burde give selskabet ret til at sætte klausul på hele ryggen.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt, at rygklausulen var en del af aftalegrundlaget, og at klageren var blevet oplyst om klausulens virkning. Selskabet anførte, at ved lidelser i ryggen over lændeniveau blev der altid sat en 'fuld' rygklausul på forsikringen. Selskabets lægekonsulent vurderede, at klageren var syg på grund af en diskusprolaps, og derfor ikke berettiget til udbetaling af invaliderente.

Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at afvise udbetaling, da klagerens lidelse (diskusprolaps) klart var omfattet af den rygklausul, der var aftalt ved forsikringens tegning. Nævnet fandt intet grundlag for at kritisere selskabets afvisning.