Sag om afvisning af dækning for fugtskade på spisebord og stole

Klageren har en familieforsikring i Danske Forsikring og klager over selskabets afvisning af at dække et spisebord og otte spisebordsstole, der er anmeldt som fugtskadede efter en vandskade.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte den 12. juni 2009 en vandskade i sin lejlighed, forårsaget af en beskadiget altan ovenover. Klageren udtrykte bekymring for skadens omfang og foreslog udbedring af skaden samt opsætning af en affugter. Selskabet afviste at foretage sig noget, da de ikke ville risikere omkostninger, der rettelig skulle betales af et andet selskab.

Selskabets notater viser, at de havde svært ved at komme i kontakt med klageren efter anmeldelsen. Klageren kontaktede efterfølgende selskabet og anmodede om en taksering af skaderne.

Klageren har fremlagt en udtalelse fra Fritz Hansen møbler, der bekræfter, at møbler, der udsættes for fugt i længere tid, kan tage varig skade. Klageren mener, at der er en sammenhæng mellem tidspunktet for skaden på bordet og vandskaden. Han anfører, at stolene ikke havde skader i lakken inden vandskaden, og at fugtpåvirkningen har gjort dem blødere.

Selskabet afviser kravet med henvisning til en udtalelse fra et antikværksted, der mener, at revnen i bordet skyldes et slag og ikke vandskaden. Antikværkstedet kunne heller ikke konstatere, at stolene var blevet bløde eller havde andre skader relateret til vandskaden. Selskabet mener, at de revner, der er kommet i stolene, er normale forventelige revner ved almindelig brug.

Parternes argumenter

Klageren anfører, at store mængder vand er kommet gennem loftet ned i køkkenet, og at han og hans kone måtte tage en fridag for at fjerne vandet. Han mener, at selskabet burde have begrænset skaden ved at iværksætte afhjælpningsforanstaltninger. Klageren mener, at skaderne på bord og stole har sammenhæng med fugtskaden.

Selskabet fastholder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at skaderne på bord og stole skyldes vandskaden. Selskabet henviser til, at klageren først kontaktede dem igen næsten to måneder efter anmeldelsen, og at han nemt kunne have flyttet stolene ud af køkkenet for at undgå opfugtning. Selskabet mener, at klageren har tabsbegrænsningspligt efter Forsikringsaftaleloven § 52.

Nævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der er sket skade på spisebordet samt spisebordsstolene, der kan anses som stammende fra vandskaden. Nævnets afgørelse udelukker dog ikke, at en nærmere bevisførelse herom kan føres til et andet resultat.

Med dette forbehold bestemmes:

Klagen kan ikke tages til følge.