Højesterets dom i sag om fradrag for fordele ved ekspropriation til Aarhus Letbane

Sagen omhandler fire lodsejeres krav om yderligere erstatning i forbindelse med ekspropriation af arealer til Aarhus Letbane i 2013. Arealerne var beliggende i landzone syd for landsbyen By 1, ca. 10 km nord for Aarhus, og var udlagt som "perspektivområde" i kommuneplanen, hvilket indikerede fremtidig byudvikling.

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

Taksationskommissionens Afgørelse

Ekspropriationskommissionen for Jylland tildelte lodsejerne erstatning baseret på en arealpris på 20 kr. pr. m² for landbrugsværdi samt et tillæg på 10 kr. (for én lodsejer 30 kr.) pr. m² for forventningsværdi. Kommissionen fandt ikke grundlag for at foretage fradrag for fordele, da en eventuel værdiforøgelse af restejendommene som følge af letbanen ikke var tilstrækkeligt aktualiseret.

Byrettens Afgørelse

Lodsejerne indbragte sagerne for Retten i Aarhus med påstand om yderligere erstatning, idet de mente, at værdien af de eksproprierede landbrugsarealer som perspektivareal burde fastsættes til 100 kr. pr. m². Byretten fandt, baseret på skønserklæringer, at de eksproprierede arealer havde en højere forventningsværdi uafhængigt af letbanen og tildelte lodsejerne erstatning på i alt 100 kr. pr. m². Byretten fandt desuden, at der ikke var grundlag for fradrag for fordele, da letbanen ikke var en forudsætning for den fremtidige byudvikling af perspektivarealerne.

Landsrettens Afgørelse

Aarhus Letbane I/S, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transportministeriet ankede byrettens dom til Vestre Landsret. Landsretten fandt, at lodsejerne ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte taksationskommissionens skøn over forventningsværdien. Landsretten tilsidesatte dog taksationskommissionens kendelser vedrørende fradrag for fordele. Landsretten vurderede, at letbanen havde medvirket til en værdiforøgelse af de tilbageblivende ejendomme, og at der skulle foretages fradrag herfor i ekspropriationserstatningen. Dette indebar, at lodsejerne skulle tilbagebetale det modtagne forventningsværditillæg.

Appellanternes Påstande

Appellanterne (lodsejerne) nedlagde påstand om frifindelse for de indstævntes krav om tilbagebetaling af forventningsværditillægget og om, at de indstævnte skulle tilbagebetale de allerede betalte beløb med procesrente. De anførte navnlig, at der ikke var grundlag for at foretage fradrag i erstatningen for fordele forbundet med letbanen i medfør af Vejloven § 103, jf. Lov om Aarhus Letbane § 22, stk. 4. De argumenterede for, at letbanen ikke var en forudsætning for den planlagte byudvikling.

Indstævntes Påstande

Aarhus Letbane I/S, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transportministeriet nedlagde påstand om stadfæstelse af landsrettens dom og frifindelse for appellanternes påstande. De anførte, at lodsejerne havde fået fuldstændig erstatning i overensstemmelse med Grundloven § 73, og at der skulle ske fradrag for de værdiforøgelser af restejendommene, der skyldtes letbanen. De mente, at det var tilstrækkeligt, at restejendommene var steget i værdi som følge af letbanen, og at det ikke var et krav, at letbanen var en forudsætning for byudviklingen.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom, hvilket indebar, at lodsejerne skulle tilbagebetale det forventningsværditillæg, de havde modtaget i forbindelse med ekspropriationen til Aarhus Letbane. Retten fandt, at der skulle ske fradrag for den værdiforøgelse, som letbanen havde tilført restejendommene, og at det ikke var en betingelse for fradrag, at letbanen var en forudsætning for byudviklingen af området. Aarhus Letbane I/S, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Transportministeriet blev frifundet for lodsejernes betalingspåstande. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 32.000 kr. til Aarhus Letbane I/S, 40.000 kr. til Aarhus Kommune, 40.000 kr. til Region Midtjylland og 40.000 kr. til Transportministeriet. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a.