Sag om erstatning for byggeskadeforsikring efter brandskade

Klagerne havde en fritidshusforsikring i TrygVesta Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med en brandskade. Tvisten drejede sig om erstatning for en byggeskadeforsikring.

Sagens omstændigheder

Den 22. marts 2008 anmeldte klagerne en brandskade til selskabet. Selskabets taksator kontaktede klagerne for at opgøre skaden, hvilket blev bekræftet i en skrivelse af 2. maj 2008. Heri fremgik en skadeerstatning i dagsværdi på 732.035 kr., restværdierstatning i dagsværdi på 284.738 kr., lovliggørelseserstatning på 124.988 kr., oprydning/nedbrydning på 87.500 kr., haveanlæg på 25.000 kr. og et administrationsbeløb på 57.089 kr., i alt 1.311.350 kr.

Klagerne indgik en entrepriseaftale med en entreprenør om genopførelse af huset. Af aftalen fremgik en kontraktlig sum på 1.101.000 kr. for standardlevering og 138.958 kr. for ændringer, i alt 1.239.958 kr. inkl. moms. Af bilaget vedrørende ændringer fremgik, at 40.000 kr. var afsat til en byggeskadeforsikring.

Selskabets taksator gennemgik byggeprojektet og entreprisekontrakten og accepterede projektet den 10. juli 2008.

Entreprenøren fremsendte skrivelser, hvoraf det fremgik, at udgiften til byggeskadeforsikringen var 40.000 kr. inkl. moms og inkluderet i entreprisesummen.

Selskabet accepterede at betale for en byggeskadeforsikring, men kun den faktiske udgift på 8.894,50 kr., svarende til præmien for perioden 21. oktober 2008 til 21. oktober 2018. Selskabet afviste at betale de krævede 40.000 kr.

Parternes argumenter

Klagerne anførte, at selskabet skulle dække hele udgiften til byggeskadeforsikringen på 40.000 kr., da hele projektet og entreprisekontrakten var godkendt. Klagerne havde ingen forstand på byggeri og var ikke blevet orienteret om problemer med udbetaling af det fulde beløb.

Selskabet anførte, at godkendelsen af byggeprojektet kun omfattede accept af, at erstatningen kunne anvendes til det påtænkte byggeprojekt, og ikke en egentlig godkendelse af kontraktforholdet mellem klagerne og entreprenøren. Selskabet ville kun erstatte den faktiske udgift til forsikringen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse med den anførte begrundelse. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at dække differencebeløbet på 31.105,50 kr. Klagen blev derfor ikke taget til følge.