Afgørelse i sag om anerkendelse af depression som arbejdsskade

Sagen omhandler, hvorvidt en psykisk lidelse, nærmere bestemt depression, skal anerkendes som en arbejdsskade, eller subsidiært, om sagen skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget.

Sagens Baggrund

Sagsøger, repræsenteret af FOA, anmeldte en psykisk lidelse som arbejdsskade. Ankestyrelsen afslog oprindeligt anerkendelse af depressionen som en erhvervssygdom den 9. januar 2017, da den ikke er opført på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Ankestyrelsen genoptog dog sagen efter henvisning til nye domme, men fastholdt sin afgørelse om, at depressionen ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, og at der ikke var grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Parternes Påstande

Sagsøgers Påstande

• Principalt: Ankestyrelsen skal anerkende, at Sagsøgers psykiske lidelse er en arbejdsskade omfattet af Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1, nr. 2.
• Subsidiært: Sagen skal hjemvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 3.

Sagsøger argumenterede for, at depressionen i overvejende grad skyldtes arbejdets særlige art, og at lægelige vurderinger støttede en årsagssammenhæng. Det blev fremhævet, at Arbejdstilsynet i 2015 havde udstedt et påbud vedrørende arbejdsmiljøet på Sagsøgers arbejdsplads.

Ankestyrelsens Påstand

• Frifindelse: Ankestyrelsen nedlagde påstand om frifindelse.

Ankestyrelsen anførte, at der ikke var grundlag for at anerkende depressionen uden for erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. Arbejdsskadesikringsloven § 5 og Arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1, nr. 2. De fastholdt, at en sygdom kun kan anerkendes som erhvervssygdom, hvis den udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art, og at der skal foreligge sikker dokumentation for årsagssammenhæng. Ankestyrelsen mente, at Sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for dette, og at der var konkurrerende belastninger (f.eks. ægtefællens sygdom og Sagsøgers egen sårbarhed) som kunne have bidraget til depressionen.

Medicinske Vurderinger

• Speciallæge i psykiatri (Person 2): Vurderede, at Sagsøger havde været udsat for belastninger, der var egnede til at udløse en depression, og at der var stor sandsynlighed for årsagssammenhæng mellem arbejdsbelastningerne og depressionen.
• Retslægerådet: Bekræftede diagnosen depressiv enkeltepisode af moderat grad. Rådet fandt det "meget sandsynligt (over 50 %)", at den beskrevne arbejdsmæssige belastning havde medvirket til at udløse depressionen. Retslægerådet bemærkede dog, at andre faktorer (genetiske, personlighedsmæssige, psykosociale) også kunne have spillet ind, og at det ikke var muligt at kvantificere betydningen af de enkelte belastninger eller angive nødvendige årsagsfaktorer. Retslægerådet kunne ikke bekræfte, at depressionen udelukkende eller i overvejende grad skyldtes arbejdet.

Rettens Begrundelse

Retten lagde vægt på Retslægerådets udtalelser, som fandt det meget sandsynligt, at de arbejdsmæssige belastninger havde medvirket til depressionen. Dog fandt Retslægerådet også, at andre faktorer kunne have spillet ind, og at det ikke var muligt at kvantificere betydningen af de enkelte belastninger eller angive nødvendige årsagsfaktorer. Retten fandt, at Sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at depressionen udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af de påvirkninger, hun var udsat for under sin ansættelse. Der var derfor ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 9. januar 2017. Forklaringer fra Sagsøger og et vidne er ikke medtaget i dommen, jf. Retsplejeloven § 218a, stk. 2.

Ankestyrelsen frifindes. FOA, som mandatar for Sagsøger, skal inden 14 dage betale 35.000 kr. til dækning af Ankestyrelsens udgifter til advokatbistand, inklusive moms. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.