Sag om afkortning af erstatning efter brandskade grundet grov uagtsomhed og uenighed om dækning af løsøre samt fradrag i kontanterstatning

Sagens omstændigheder

Klageren havde en familie- og husejerforsikring hos Trekroner Forsikring A/S. Den 30. januar 2009 opstod der en brand i klagerens garage, mens han reparerede en bil. Under reparationen afmonterede klageren benzintanken, hvorved benzin løb ud og antændtes af en gasvarmeovn i garagen. Selskabet afkortede efterfølgende erstatningen med 25 % på grund af grov uagtsomhed, afviste dækning for visse løsøregenstande og fratrak 10 % af kontanterstatningen.

Parternes påstande og argumenter

• Klageren anførte, at der ikke var udvist grov uagtsomhed, da han som uddannet automekaniker havde udført afmonteringen af benzintanken på sædvanlig vis. Han bestred, at der var tale om åben ild, og mente ikke, at hans handlinger var groft uagtsomme.
• Klageren anførte desuden, at selskabet skulle dække alle anmeldte løsøregenstande, da han ikke udøvede erhvervsmæssig aktivitet fra sin private adresse. Han bestred også, at der var indgået en aftale om fradrag i kontanterstatningen.
• Selskabet henviste til, at klageren havde udvist grov uagtsomhed ved at afmontere benzintanken uden at tømme den først, og ved at der var åben ild i gasovnen. Selskabet mente, at klageren som uddannet mekaniker burde have indset faren. Selskabet anførte, at de afviste løsøregenstande var af erhvervsmæssig karakter og derfor ikke dækket af indboforsikringen. Selskabet henviste til, at der var en mundtlig aftale om fradrag i kontanterstatningen, svarende til den rabat selskabet kunne opnå ved genanskaffelse.

Ankenævnet fandt, at klageren ved ikke at have elimineret faren for brand før arbejdet, burde have indset, at der forelå en indlysende fare for brand. På baggrund heraf fandt nævnet, at klageren derved havde udvist en uagtsomhed, der måtte betegnes som grov.

Nævnet fandt derfor ikke anledning til at kritisere, at selskabet havde nedsat erstatningen for bygnings- og løsøreskaden med 25 % med henvisning til Forsikringsaftaleloven § 18, stk. 2.

Henset til omfanget og værdien af det af klageren anmeldte værktøj, fandt nævnet ikke anledning til at kritisere selskabets erstatningsopgørelse, da den afviste del af værktøjet ikke kunne betragtes som privat indbo og derfor ikke var omfattet af forsikringen.

Ud fra de foreliggende oplysninger blev det lagt til grund, at selskabet havde kunnet genlevere de anmeldte genstande, samt at selskabet ved genlevering ville kunne opnå en rabat på 10 %. Klageren havde imidlertid valgt at få udbetalt en kontanterstatning, hvorfor selskabet havde udbetalt erstatningen med fradrag af de 10 %, som kunne være opnået ved genlevering. På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt nævnets flertal ikke anledning til at kritisere den af selskabet ydede erstatning.

Som følge af det anførte bestemmes:

Klagen kan ikke tages til følge.