Afvisning af dækning efter U-vending mod færdselsretningen på motortrafikvej

Klageren, der har en motorkøretøjsforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S, klager over selskabets afvisning af at dække en totalskadet bil. Selskabet begrunder afvisningen med, at skaden opstod som følge af klagerens grove uagtsomhed.

Sagens omstændigheder

Den 31. januar 2009 anmeldte klageren til selskabet, at hendes bil var totalskadet efter et færdselsuheld. Uheldet skete, da hun foretog en U-vending på en motortrafikvej og derved kørte mod kørselsretningen. Ifølge politirapporten af 1. februar 2009 forklarede klageren, at hun var kørt alene til svømning og på hjemvejen kom i tanke om, at hun havde glemt sit badetøj. Hun foretog derfor en U-vending og kørte nord ad det sydgående spor. Efter 1-2 km bemærkede hun en modkørende bil, men var ude af stand til at undgå kollisionen. Klageren erkendte efterfølgende, at hun havde kørt mod færdselsretningen og var skyld i uheldet.

Selskabets argumentation

Selskabet afviste erstatningspligten med henvisning til forsikringsbetingelserne og forsikringsaftalelovens § 18, stk. 2, idet de anså klagerens handling for groft uagtsom. Selskabet anførte, at klageren burde have indset risikoen ved at køre mod færdselsretningen på en motortrafikvej, selvom hun kendte stedet.

Klagerens argumentation

Klagerens pårørende anførte, at klageren i en forvirringstilstand og i mørke havde foretaget U-vendingen i den tro, at det var en almindelig tosporet vej. De mente, at der var tale om en ulykke forvoldt ved tankefejl og uopmærksomhed, ikke forsætlig handling. De henviste til forsikringsaftalelovens § 19 omhandlede manglende evne til at handle fornuftsmæssigt på grund af forbigående sindsforvirring. Klagerens søn nedlagde påstand om, at selskabet skulle anerkende dækning, idet han mente, at morens handling var udtryk for en sindsforvirret tilstand.

Selskabets fastholdelse

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klagerens adfærd indebar en indlysende fare for skade, og at der ikke var dokumentation for, at klageren opfyldte det psykiske kriterium i forsikringsaftalelovens § 19.

Efter sin gennemgang af sagen finder nævnet at måtte lægge til grund, at klageren foretog en U-vending på en motortrafikvej, hvorved hun kørte mod færdselsretningen, og at årsagen hertil må anses at være uopmærksomhed fra hendes side. En sådan adfærd indebærer efter nævnets opfattelse en så indlysende fare for, at en skade som den omhandlede vil indtræffe, at et sådant forhold som udgangspunkt vil være at anse som groft uagtsomt, jf. forsikringsaftalelovens § 18. Efter nævnets opfattelse giver oplysningerne i sagen ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt, hvorfor nævnet ikke finder anledning til at kritisere selskabets afgørelse.

Som følge heraf bestemmes:

Klagen kan ikke tages til følge.