Bilforsikringssag: Skyldspørgsmål ved påkørsel efter udkørsel fra rasteplads

Klageren havde en bilforsikring i If Skadeforsikring og klagede over, at selskabet havde pålagt ham fuld skyld for et færdselsuheld den 10. januar 2008.

Sagens omstændigheder

Klageren forklarede, at han kørte ud fra en rasteplads med en sættevogn og skulle svinge til venstre over to spor. Han sikrede sig, at der ikke kom bilister, og var kommet over i svingbanen, da en firehjulstrækker kørte ud foran ham. Klageren bremsede og holdt stille for at undgå at ramme bilen. Mens han holdt stille, blev han påkørt bagpå traileren af en anden bilist (B), der kørte i inderste spor. B indrømmede over for klageren og hans speditør, at hun var uopmærksom.

Selskabet tillagde klageren fuld skyld for uheldet, hvilket klageren var utilfreds med. Klageren klagede til selskabets kundeombud.

Kundeombuddets afgørelse

Kundeombuddet henviste til Færdselsloven § 26, stk. 3, som omhandler ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en rasteplads. Kundeombuddet anførte, at selvom klageren ikke kunne forudse, at en anden bil ville køre ud foran ham, ændrede det ikke på hans ubetingede vigepligt. Kundeombuddet fandt derfor, at selskabets afgørelse var i overensstemmelse med praksis fra Ankenævnet for Forsikring og retspraksis.

Klagerens påstande

Klageren anførte, at han havde overholdt sin ubetingede vigepligt og ikke kunne kendes skyldig i påkørslen. Han forklarede, at der gik ca. 15 sekunder fra han startede fra sin ubetingede vigepligt, til han holdt stille på grund af den anden bil, der ikke overholdt sin vigepligt. Han mente, at den påkørende chaufførs kommentar beviste, at hun havde været uopmærksom.

Nævnet fandt, at selskabets afgørelse var i overensstemmelse med retspraksis i den konkrete færselssituation, uanset at klageren måtte standse for at undgå at påkøre en firehjulstrækker. Derfor kunne klagen ikke tages til følge.