Privatsikring: Afvisning af dækning for ulovlig vægbeklædning i kælder

Klageren, der har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Privatsikring, klager over selskabets afvisning af at dække nedtagning af vægbeklædning og istandsættelse af kælderydervæggene.

Selskabet afviste dækning, da de mente, at opfugtningen af listerne ikke udgjorde en skade, der nævneværdigt nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed. De anførte også, at der ikke var tale om en ulovlig bygningsindretning, da der ikke var lovkrav til kælderens udførelse ved opførelsen i 1960.

Ejendommen er fra 1960, og klageren overtog den i 2007 på baggrund af en tilstandsrapport. Tilstandsrapporten noterede revner i kælderydervæggene.

Klageren anmeldte i 2008, at der var en ulovlig vægbeklædning i kælderen. Selskabets bygningskonsulent konstaterede, at kælderen ikke kunne godkendes til beboelse, og at der var opsat gipsplader på lister med tagpap og dampspærre, hvilket skabte fugtproblemer. Konsulenten mente dog, at konstruktionen var sædvanlig for byggerier fra 1960, og at der ikke var lovkrav til kælderens udførelse.

Klageren argumenterede, at vægbeklædningen var opsat i 2006 og var i strid med gældende regler, idet den hindrede naturlig diffusion af fugt og medførte risiko for nedbrydning af trælisterne. Han henviste til Småhusreglementets krav om teknisk forsvarlig udførelse og SBI-anvisning 189 om kælderydervægge.

Selskabet fastholdt, at forholdet ikke opfyldte skadekriteriet i forsikringsbetingelserne og afviste, at der var tale om en ulovlig bygningsindretning.

Klageren søgte dispensation hos kommunen, men fik afslag, da arbejdet ikke krævede byggetilladelse eller anmeldelse ifølge BR-S98. Klageren anførte herefter, at han som ejer var ansvarlig for at lovliggøre ulovlige forhold.

Selskabet afviste igen med henvisning til, at det var forholdene på opførelsestidspunktet (1960), der var afgørende, og at BR-S98 ikke var gældende.

Nævnet fandt, at kældervæggene var opført efter gængse byggemetoder i 1960, og at fugtproblemerne skyldtes den senere opsætning af vægbeklædningen. Da selskabets taksator vurderede, at listen var i risiko for nedbrydning, og at tagpappet ikke burde være monteret, anså nævnet dette for dækningsberettigende, da der var nærliggende fare for skade.

Konklusion

Selskabet, Privatsikring, skal anerkende, at forholdet udgør en dækningsberettigende skade, og skal genoptage sagsbehandlingen.