Danica Pension: Afslag på udbetaling ved tab af erhvervsevne trods fleksjob

Sagen drejer sig om en maskinoperatør født i 1957, der har en pensionsforsikring hos Danica Pension, som giver ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne, hvis den generelle erhvervsevne nedsættes til 1/3 eller mindre. Klageren anmeldte i 2007 en diskusprolaps og modtog midlertidige ydelser frem til 1/5 2009, hvorefter selskabet vurderede hans erhvervsevnetab.

Kommunale oplysninger

• En kommunal opfølgningsplan fra februar 2008 beskriver klagerens udfordringer med at vende tilbage til sit tidligere arbejde som maskinoperatør, herunder problemer med at klare de fysiske krav og skiftehold.
• En ressourceprofil fra samme periode indikerer, at klageren overvejede et fleksjob på sin tidligere arbejdsplads, men var bekymret for at skulle klare de nuværende opgaver.

Lægelige vurderinger

• En speciallægeerklæring fra juni 2008 beskriver klagerens gener efter operationen, herunder smerter, nedsat gangdistance og søvnproblemer. Lægen konkluderede, at klageren ikke ville være i stand til at klare rygbelastende arbejde og sandsynligvis havde behov for arbejdstidsreduktion.
• En opfølgningsplan fra august 2008 nævner, at klageren var startet på A. nogle timer om ugen for at afklare, hvilke arbejdsopgaver han kunne vende tilbage til, og at han selv mente, hans arbejdsevne var omkring 12-15 timer om ugen.
• Klageren blev tilkendt fleksjob pr. 1/9 2008 og ansat som maskinoperatør med 12 ugentlige timer.
• En speciallægeerklæring konkluderede, at klageren kun kunne fungere 3 timer om dagen i 4 dage om ugen og var indstillet til et fleksjob på dette grundlag. Lægen mente ikke, at klageren ville kunne placeres i et andet job, og alternativet ville være en pension.

Klagerens og selskabets argumenter

• Klageren anførte, at han ikke var i stand til at arbejde mere end de 12 timer om ugen, og at han havde stærke rygsmerter og begrænsninger i sin dagligdag.
• Selskabet fastholdt, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i tilstrækkelig grad, idet de vurderede, at han med de rette skånehensyn burde kunne tjene mere end 1/3 af, hvad personer med samme alder og uddannelse kunne tjene. Selskabet henviste til lægekonsulenter, der vurderede, at der var tale om en degenerativ lænd uden sikre lammelser eller nervefunktionsforstyrrelser.

Nævnet fandt efter en gennemgang af sagen, herunder oplysningerne om klagerens fleksjob samt de lægelige oplysninger, ikke anledning til at kritisere selskabets afgørelse, da klagerens erhvervsevne ikke vurderes at være nedsat i dækningsberettigende grad i ethvert job. Klagen blev derfor ikke taget til følge.