Frifindelse i sag om omstødelse af pengeoverførsler til ægtefælle forud for konkurs

Denne sag omhandler et krav fra Finansieringsselskabet af 9/10 1992 A/S mod sagsøgte, ægtefællen til en person (herefter benævnt "fallenten"), hvis konkursbo sagsøgeren er hovedkreditor i. Sagsøgeren nedlagde påstand om, at sagsøgte skulle betale 175.000 kr. med procesrente, idet beløbet angiveligt vedrørte pengeoverførsler fra fallenten til sagsøgte, som sagsøgeren mente var ugyldige gaver eller omstødelige dispositioner.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt den 2. maj 2003. Fallenten blev erklæret konkurs den 6. maj 2002. Sagsøgeren er sammen med K/S Bøg Invest 2 hovedkreditor i konkursboet. Sagsøgeren anlagde sagen i henhold til Konkursloven § 137, stk. 1.

Fallenten havde tidligere tegnet anparter i K/S Sanexco Invest III og K/S Bøg Invest 2. I 1997 erhvervede K/S Bøg Invest 2 en dom mod fallenten på 65.838,38 kr., og sagsøgeren erhvervede en dom mod fallenten på 100.708,60 kr. Fallenten afgav insolvenserklæring i fogedretten i august 1997.

Sagsøgte og fallenten var i perioden 1992-1995 fælles ejere af en ejendom i Aulum, som ved salg gav et provenu på ca. 45.000 kr., der delvist blev anvendt til betaling af ydelser til anpartsprojekter. I november 1995 overtog sagsøgte en andel i en andelsboligforening for 180.000 kr. Den 23. juli 1996 oprettede sagsøgte og fallenten en ægtepagt om fuldstændigt særeje, hvor andelsboligen skulle tilfalde sagsøgtes livsarvinger, men fallenten skulle have livsvarig boligret mod at afholde driftsomkostninger.

I september 1997 solgte sagsøgte andelen i andelsboligforeningen for 255.000 kr. og overtog i oktober 1997 en ejendom i Holstebro for 980.000 kr. Fallenten var meddebitor på pantebrevene i ejendommen og kautionist på sælgerpantebrevet. Derudover havde sagsøgte et ejerpantebrev i en bil.

Det fremgik af hjælpebilag, at der i perioden 1997-2000 var sket betydelige overførsler fra parternes fælles budgetkonto og lønkonto til sagsøgtes andelsboliglån, forbrugslån og pantebreve. Disse overførsler udgjorde en væsentlig del af familiens samlede udgifter.

Sagsøgerens Anbringender

Sagsøgeren gjorde principalt gældende, at overførslen af midler fra fallentens formue til sagsøgtes formue udgjorde en ugyldig gave i medfør af Retsvirkningsloven § 30, jf. Retsvirkningsloven § 32. Dette blev begrundet med, at fallenten afholdt udgifter til sagsøgtes særeje, ophørte med at betale egne kreditorer, og at overførslerne oversteg den gensidige forsørgelsespligt, jf. Retsvirkningsloven § 2. Da der ikke var oprettet ægtepagt, skulle gaven ikke respekteres af konkursboet.

Subsidiært blev det gjort gældende, at gaven var omstødelig i medfør af Konkursloven § 64 og/eller Konkursloven § 74, jf. Konkursloven § 75. Sagsøgeren anførte, at sagsøgte og fallenten var nærtstående, at fallenten havde været insolvent siden 1997, og at betalingerne udgjorde en utilbørlig begunstigelse af sagsøgte på bekostning af fallentens kreditorer.

Mest subsidiært blev det anført, at der var tale om en omstødelig formueforskydning i henhold til Konkursloven § 74, jf. Konkursloven § 75, for så vidt angår overførsler, der lå tidligere end to år fra fristdagen.

Sagsøgtes Anbringender

Sagsøgte påstod frifindelse og gjorde gældende, at hun ikke havde modtaget en gave, der krævede ægtepagt eller kunne omstødes. Hun anførte, at ydelserne mellem ægtefællerne var til gensidig opfyldelse af forsørgelsespligten, jf. Retsvirkningsloven § 2, og at denne pligt ikke kunne opsplittes i enkeltstående ydelser. Sagsøgte mente, at sagsøgeren havde bevisbyrden for, at der forelå en ugyldig eller omstødelig gave, og at sagsøgtes egen indtægt og den gensidige forsørgelsespligt havde kunnet dække ydelserne. Endvidere bestred sagsøgte sagsøgerens beløbsmæssige påstand som udokumenteret og gjorde gældende, at kravet var forældet og fortabt ved passivitet.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten lagde til grund, at parterne ved køb af andelsbolig og ejendom indrettede sig således, at sagsøgte blev ejer af begge aktiver. Sagsøgtes ægtefælle (fallenten) bidrog fra deres fælles lønkonto til den fælles budgetkonto, hvorfra terminsudgifter og lignende vedrørende andelsboligen og ejendommen blev betalt. Det blev bemærket, at de beløb, som fallenten var dømt til at betale sagsøgeren, ikke var indeholdt i disse gældsforpligtelser.

Det fremgik endvidere af sagsøgerens opgørelse over "Årlige udgifter vedrørende særejendom", at der var indeholdt beløb, som vedrørte familiens almindelige forbrug, svarende til mindst 326.000 kr.

Retten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne til sagsøgtes ejendom og bil ikke kunne indeholdes i hendes indtægtsgrundlag. Ligeledes fandt retten det ikke godtgjort, at fallenten havde bidraget til familiens forsørgelse i et omfang, der langt oversteg, hvad der efter parternes livsvilkår måtte anses for passende, jf. Retsvirkningsloven § 2.

På baggrund heraf fandt retten, at der ikke i forbindelse med de løbende ydelser fra parternes lønkonto til deres budgetkonto forelå en gave fra sagsøgtes ægtefælle til sagsøgte, hvis gyldighed krævede ægtepagt, jf. Retsvirkningsloven § 30, jf. Retsvirkningsloven § 32, eller en gave, der kunne omstødes efter Konkursloven § 64. Retten fandt endvidere ikke, at der forelå utilbørlige dispositioner, der kunne medføre omstødelse efter Konkursloven § 74.

Afgørelse

Sagsøgte blev frifundet.

Sagsøgeren, Finansieringsselskabet af 9/10 1992 A/S, blev pålagt at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte inden 14 dage.