Dom for narkotikakriminalitet og hæleri med skærpelse af straf og permanent indrejseforbud
Sagstype
Dom
Dato
14. august 2023
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Instans
Vestre Landsret, Aarhus
Reference
TfK: TfK2023.393
Beskrivelse
Udvisning, T idømt 10 års fængsel for narkotikakriminalitet, ej ubetydelig rolle, T 22-årig afghansk statsborger, født og opvokset i DK, familie i DK, skolegang og beskæftigelse, tidl. idømt bødestraf for færdselslovsovertrædelser og tyveri, ej helt uden forudsætninger for at klare sig i Afghanistan, udvisning for bestandig (dissens)
Lovreferencer:
Sagen omhandler en tiltalt, født i marts 2001, der stod anklaget for omfattende narkotikakriminalitet og hæleri. Anklageskriftet blev modtaget den 9. december 2022.
Anklager og Påstande
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf i 10 år samt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig, subsidiært tidsbegrænset. Der blev også nedlagt påstand om konfiskation af stoffer, penge og effekter.
Tiltalte var anklaget for fire hovedforhold:
-
Forhold 1: Narkotikakriminalitet
- Overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1, jf. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 og 2.
- Besiddelse, forarbejdning og videreoverdragelse af ikke under 13 kg kokain, 1 kg MDMA og 705,51 gram hash i perioden september 2021 til marts 2022. Der blev fundet 380.900 kr. fra narkosalg på tiltaltes bopæl.
- Tiltalte erkendte håndtering af 5 kg kokain, 1 kg MDMA og 705,51 gram hash, men nægtede yderligere mængder.
-
Forhold 2: Bedrageri/Hæleri
- Principalt: Bedrageri, jf. Straffeloven § 279, ved at have fremkaldt vildfarelse hos en forurettet i forbindelse med salg af en iPhone X, hvor betaling aldrig skete.
- Subsidiært: Hæleri, jf. Straffeloven § 290, stk. 1, ved at have købt og videresolgt telefonen, velvidende at den stammede fra en strafbar handling.
- Tiltalte nægtede sig skyldig i både bedrageri og hæleri.
-
Forhold 3: Hæleri
- Overtrædelse af Straffeloven § 290, stk. 1, ved at have købt og videresolgt en iPhone XS Max, velvidende at den stammede fra en strafbar handling.
- Tiltalte nægtede sig skyldig.
-
Forhold 4: Narkotikakriminalitet
- Overtrædelse af Straffeloven § 191, stk. 1, jf. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1.
- Salg af ikke under 56 gram kokain til et større antal personer i perioden december 2019 til juni 2020, samt besiddelse af 0,95 gram kokain med henblik på videreoverdragelse.
- Tiltalte erkendte delvist skyldig i salg af 17 gram kokain og besiddelse af 0,95 gram kokain.
Tiltaltes Personlige Forhold og Udvisningsspørgsmålet
Tiltalte er født og opvokset i Danmark og har boet her i ca. 21 år. Han har sine forældre og fem søskende i Danmark, som han har tæt kontakt med. Han har gennemført folkeskolen og grundforløb på en erhvervsuddannelse, og har haft forskellige ansættelser samt drevet egne forretninger. Han taler og skriver dansk flydende. Han har besøgt Afghanistan én gang som 7-årig og har begrænset kendskab til sprog og kultur derfra, og ingen familie tilbage i landet. Han lider af nerveproblemer i benene og er under udredning.
Udlændingestyrelsen vurderede, at betingelserne for udvisning var opfyldt i henhold til Udlændingeloven § 22, nr. 4, og at udvisning som udgangspunkt skulle ske med indrejseforbud for bestandig, medmindre det ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2.
Byrettens Afgørelse
Retten i Aarhus fandt tiltalte skyldig i alle forhold. Straffen blev fastsat til fængsel i 9 år. Retten besluttede at udvise tiltalte af Danmark med et indrejseforbud i 12 år, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 4 og Udlændingeloven § 32, stk. 5. Der blev desuden truffet afgørelse om konfiskation af stoffer, penge og effekter. Erstatningskravet blev udskudt til civilt søgsmål grundet manglende dokumentation.
Landsrettens Afgørelse
Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med væsentlige ændringer vedrørende straf og udvisning.
Landsretten tiltrådte byrettens bevisvurdering og fandt tiltalte skyldig i alle forhold, herunder den omfattende narkotikakriminalitet og hæleri. Særligt blev det fremhævet, at tiltaltes fingeraftryk og DNA blev fundet på emballage til store mængder kokain, og at hans forklaring om gæld til en bagmand understøttede hans betydelige rolle i narkotikahandlen.
Straffastsættelse
Landsretten forhøjede straffen fra byrettens 9 år til fængsel i 10 år. Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på:
- Mængden og arten af de euforiserende stoffer (ikke under 13 kg kokain, 1 kg MDMA og hash).
- Tiltaltes ikke ubetydelige rolle i den organiserede narkotikahandel, jf. Straffeloven § 191, stk. 1.
Udvisning
Landsretten fandt, at betingelserne for udvisning var opfyldt, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 4 og Udlændingeloven § 26, stk. 2. Spørgsmålet var herefter, om udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, særligt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til privatliv og familieliv.
Retten foretog en proportionalitetsvurdering, hvor der blev lagt vægt på:
- Tiltaltes stærke tilknytning til Danmark (født og opvokset, familie, sprog, uddannelse, arbejde).
- Tiltaltes begrænsede tilknytning til Afghanistan (besøgt én gang som barn, taler begrænset pashto, ingen familie tilbage).
- Kriminalitetens grove karakter og betydelige omfang.
Et flertal af dommerne (4 voterende) fandt, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke ville være et uproportionalt indgreb, henset til den grove narkotikakriminalitet. Et mindretal (2 voterende) fandt, at et indrejseforbud for bestandig ville være uproportionalt grundet tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til Afghanistan, og stemte for et indrejseforbud på 12 år.
Landsretten traf afgørelse efter stemmeflertallet, og tiltalte blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7.
Konfiskation og Erstatning
Byrettens bestemmelser om konfiskation blev tiltrådt, jf. Straffeloven § 75, stk. 1 og Straffeloven § 75, stk. 2. Erstatningskravet blev ikke taget under påkendelse grundet manglende dokumentation, jf. Retsplejeloven § 992.
Lignende afgørelser