Dom for skatteunddragelse og bestikkelse i form af returkommission

Denne sag omhandler tiltaler mod tre personer for omfattende moms-, skatte- og arbejdsmarkedsbidragsunddragelse samt returkommission.

Parter og Anklager

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod Tiltalte 1 (født 1973), Tiltalte 2 (født 1962) og Tiltalte 3 (født 1979). Sagen blev behandlet med domsmænd. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 samtykkede til, at sagen kunne fremmes i deres fravær ved senere retsmøder, jf. Retsplejeloven § 855, stk. 3.

Forhold 1-6: Moms- og Skatteunddragelse (Tiltalte 1)

Tiltalte 1 var tiltalt for flere forhold af moms- og skatteunddragelse som indehaver af den personligt drevne Virksomhed 1:

• Momsunddragelse 2007-2008: For at have afgivet urigtige oplysninger til afgiftskontrollen, idet momstilsvaret var angivet for lavt, hvilket unddrog statskassen 61.507 kr. i moms, jf. Momsloven § 81, stk. 3.
• Momsunddragelse 2008-2009: For at have drevet momspligtig virksomhed efter afmelding hos SKAT og udstedt fakturaer med deklareret moms i ægtefællens firmanavn (Virk. 2), hvilket unddrog statskassen 154.446 kr. i moms, jf. Momsloven § 81, stk. 3, Momsloven § 47, stk. 1 og Momsloven § 52, stk. 6.
• Skatteunddragelse 2007-2008: For forsætligt at have angivet for lav skattepligtig indkomst i selvangivelserne, hvilket unddrog det offentlige 368.013 kr. i skat, jf. Straffeloven § 289 og Skattekontrolloven § 13, stk. 1.

• Skatteunddragelse 2009: For forsætligt at have undladt at meddele SKAT, at skatteansættelsen for indkomståret 2009 var for lav med 574.377 kr., hvilket unddrog det offentlige 311.243 kr. i skat, jf. Straffeloven § 289 og Skattekontrolloven § 16, stk. 3.
• Arbejdsmarkedsbidragsunddragelse 2007-2008: For forsætligt at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, hvilket unddrog statskassen 18.176 kr. i 2007 og 35.915 kr. i 2008, jf. Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2 og Straffeloven § 3, stk. 1.

Forhold 7-8: Returkommission (Alle Tiltalte)

• Tiltalte 1: Tiltalt for returkommission, jf. Straffeloven § 299, stk. 2, ved i perioden august 2008 til maj 2010 som afdelingsleder hos V. A/S 1 at have modtaget gaver eller fordele fra underleverandørerne Virksomhed 3 og Virksomhed ApS 1 (drevet af Tiltalte 2 og Tiltalte 3) for et samlet beløb på 3.449.567 kr. Dette skete ved at fordre returkommission på mellem 7-50% til sin egen virksomhed (Virksomhed 1) og sin hustrus firma (Virk. 2), under dække af konsulentydelser.
• Tiltalte 2 og Tiltalte 3: Tiltalt for returkommission, jf. Straffeloven § 299, stk. 2, ved i samme periode at have ydet gaver eller fordele til Tiltalte 1 for at skaffe arbejde til deres virksomheder. Tiltalte 2 betalte 668.921 kr. til Tiltalte 1's firma og hustrus firma, mens Tiltalte 3 betalte 197.493 kr. tilsvarende.

Tiltalte 1's Forsvar

Tiltalte 1 erkendte sig skyldig i forhold 7 (returkommission), men nægtede sig skyldig i forhold 1-6. Han gjorde gældende, at de unddragne beløb i forhold 1-6 relaterede sig til de modtagne returkommissioner i forhold 7, og at straf for undladt opgivelse af dette udbytte ville stride mod princippet om, at man ikke har pligt til selvinkriminering.

Sagens Forløb og Efterforskning

Efterforskningen blev indledt i 2010, efter V. A/S 1 foretog politianmeldelse. SKAT og politiet undersøgte sagen, herunder Tiltalte 1's firmacomputer, hvorfra der blev fundet regnskaber og fakturaer, der dokumenterede returkommissionen og momsregnskaber. Sagen har verseret i tre år, primært på grund af Tiltalte 1's anmodninger om udsættelse, herunder på grund af påklager af skattemyndighedernes ansættelser og helbredsmæssige årsager.

Skyldsspørgsmålet for Forhold 7-8

Retten fandt det bevist, at Tiltalte 1, som afdelingsleder hos V. A/S 1, sørgede for, at Tiltalte 2's og Tiltalte 3's firmaer fik arbejde hos V. A/S 1. Til gengæld udstedte Tiltalte 1 fakturaer til Tiltalte 2 og Tiltalte 3 for angiveligt konsulentarbejde, hvilket i virkeligheden var returkommission. Retten fandt, at forklaringerne om tilsynsarbejde ikke var sandsynlige eller troværdige, og at alle konsulentfakturaer udgjorde returkommission for opgaver, som Tiltalte 1 skaffede.

Retten bemærkede, at selvom de tiltalte måske ikke var klar over, at det var strafbart, fritager det dem ikke for strafansvar. Måden, hvorpå betalingerne til Tiltalte 1 blev camoufleret som konsulenthonorar, indikerede, at de var bevidste om ulovligheden. Alle tiltalte blev fundet skyldige efter anklageskriftet for forhold 7 og 8.

Skyldsspørgsmålet for Forhold 1-6

Vedrørende forhold 1-6, hvor Tiltalte 1 var tiltalt for moms-, skatte- og arbejdsmarkedsbidragsunddragelse, fandt retten det bevist, at Tiltalte 1 havde afgivet forkerte oplysninger eller undladt at afgive oplysninger med forsæt til unddragelse af afgifter. Dette blev baseret på sagens bilag og vidneforklaringer, især fra Vidne 2 (SKAT).

Retten afviste Tiltalte 1's påstand om, at det ville indebære selvinkriminering at oplyse om indtægterne fra returkommissionen. Retten argumenterede, at indtægterne var reguleret via fakturaer med en intetsigende tekst, og at afgiftsmyndighederne ikke havde grund til mistanke. En korrekt moms- og selvangivelse ville ikke have medført en nærliggende risiko for afsløring af den underliggende kriminelle virksomhed, og derfor fritog det ikke for strafansvar.

Straffastsættelse

Tiltalte 1

Straffen for Tiltalte 1 blev fastsat til fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 940.000 kr. med en forvandlingsstraf på 60 dages fængsel. Straffen blev udmålt efter Straffeloven § 289, Skattekontrolloven § 13, stk. 1, Skattekontrolloven § 16, stk. 3, Straffeloven § 299, stk. 2, Momsloven § 81, stk. 3, Momsloven § 47, stk. 1, Momsloven § 52, stk. 6, Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 2, Straffeloven § 3, stk. 1, og Straffeloven § 50, stk. 2.

Retten lagde vægt på den grove karakter af returkommissionsforholdet, hvor Tiltalte 1 tog initiativet, og hvor der var et element af udnyttelse af Tiltalte 2 og 3, samt at Tiltalte 1 havde oppebåret betydelige beløb. Sagens lange versering (tre år) skyldtes alene Tiltalte 1's forhold, og der var tale om grov berigelseskriminalitet, hvilket begrundede en ubetinget frihedsstraf.

Tiltalte 2 og Tiltalte 3

Straffen for Tiltalte 2 og Tiltalte 3 blev fastsat til fængsel i 4 måneder for hver, jf. Straffeloven § 299, stk. 2. Straffene blev gjort betingede under hensyn til den tid, der var forløbet, og som ikke skyldtes deres forhold, jf. Straffeloven § 56, stk. 1. Retten bemærkede, at returkommissionen for Tiltalte 2 havde et betydeligt større omfang end for Tiltalte 3. Dog blev det vægtet, at Tiltalte 2, i modsætning til Tiltalte 3, kun havde et lille enmandsfirma og ingen større erfaring med at drive selvstændig virksomhed, og at der var et element af udnyttelse fra Tiltalte 1's side, jf. Straffeloven § 89.

Sagens Omkostninger

Retten fandt det ikke rimeligt at pålægge Tiltalte 2 og Tiltalte 3 fuldt ud at betale forsvarersalærerne for de ekstra og forgæves retsmøder, som skyldtes Tiltalte 1's forhold. Derfor skal statskassen afholde 15.000 kr. med tillæg af moms af forsvarersalæret for hver af disse tiltalte. Statskassen skulle dog ikke afholde Tiltalte 3's udgift til flybillet ved et aflyst retsmøde.