Landsretten stadfæster dom for falsk forklaring med ændring af straffens karakter
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Status
Endelig
Dato
7. februar 2000
Sted
Vestre Landsret
Sagsemner
Forurettede og vidnerFalsk forklaring/falsk anklage
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Lovreferencer
Sagens Baggrund
Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor tiltalte var anklaget for at have afgivet falsk forklaring for retten. Den oprindelige dom blev afsagt af Retten i Varde den 27. november 2000.
Ankesagens Forløb
Ankesagen (S-3076-00) blev behandlet af Vestre Landsrets 9. afdeling den 7. februar 2001.
Parternes Påstande
- Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse, herunder at straffen blev gjort betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.
- Anklagemyndigheden påstod skærpelse, navnlig at der skulle fastsættes en ubetinget frihedsstraf.
Personundersøgelse
I forbindelse med ankesagen foretog Kriminalforsorgen i Esbjerg en personundersøgelse. Erklæringen af 24. januar 2001 konkluderede, at tiltalte var egnet til at modtage en betinget dom med tilsyn og vilkår om samfundstjeneste.
Vidneforklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 2 og Vidne 1 afgav forklaringer for landsretten, der i det væsentlige stemte overens med deres forklaringer i første instans, dog med supplerende detaljer.
Tiltaltes Forklaring
Tiltalte fastholdt sin tidligere forklaring fra Retten i Varde den 20. juli 2000. Hun forklarede, at Vidne 2 hele tiden førte hendes bil den 27. maj 2000, også om formiddagen. De havde været hos Vidne 1, og Vidne 2 og Person 1 sad foran i bilen. De havde også været i Netto.
Vidne 2's Forklaring
Vidne 2 forklarede, at han om formiddagen den 27. maj 2000 opholdt sig hos Person 2 og hjalp med at pakke. Han havde overnattet hos Person 2. Hans firmabil blev pakket, og der blev kørt én tur med flyttelæsset. Tiltalte og Person 1 kom op til Person 2 ved middagstid. Vidne 2 hentede Kadetten i By 1 ved 14-15-tiden, hvilket var første gang, han kørte bilen den dag. Han, Person 2 og Person 1 var kørt til By 1 i hans firmabil. Han huskede ikke at have kørt i Kadetten sammen med Vidne 1. Han erkendte at have udtalt til politiet, at han ikke havde kørt Kadetten den 27. maj 2000, men havde glemt de senere kørsler. Han mente ikke at have været hos Vidne 1 den dag, men udelukkede det ikke helt, da han ofte havde været der med Person 1.
Vidne 1's Forklaring
Vidne 1 forklarede, at han midt på formiddagen den 27. maj 2000 fik besøg af tiltalte og Person 1. De skulle til By 2 for at handle. De ankom i bil med Person 1 som fører. De kørte alle tre til By 2 med Person 1 som fører. Han og tiltalte gik i Netto, mens Person 1 gik op til Person 2 for at hjælpe med at flytte. Efter handlen gik han og tiltalte op til Person 2, hvor han så Vidne 2 for første gang den dag. Senere kørte han, tiltalte og Person 1 tilbage til vidnets bopæl, igen med Person 1 som fører. Person 1 kørte også igen fra vidnets bopæl som fører af bilen. Han og Person 1 havde været gode venner indtil et slagsmål den dag, og venskabet var ikke genoptaget.
Tiltaltes Personlige Forhold
Tiltalte forklarede, at hun for nylig var faldet og havde slået baghovedet, hvilket havde medført hovedpine og dårlig hukommelse. Sagen havde påvirket hende meget; hun sov dårligt, brød ofte sammen og var bange for at komme i fængsel.
Landsrettens Begrundelse og Afgørelse
Skyldighed
Landsretten tiltrådte, at tiltalte var fundet skyldig i overensstemmelse med den oprindelige dom. Afgørelsen byggede primært på:
- Vidne 1's forklaring: Vidne 1 havde gentagne gange iagttaget Person 1 føre tiltaltes personbil den 27. maj 2000, med tiltalte som passager. Vidne 1 havde også selv været passager i bilen, hvor Person 1 var fører, og tiltalte var passager.
- Vidne 2's forklaring: Denne forklaring underbyggede Vidne 1's udsagn, idet det blev fastslået, at Vidne 2 ikke var fører af tiltaltes bil om formiddagen den pågældende dag, og heller ikke var med tiltalte ude at købe ind eller på besøg hos Vidne 1, som tiltalte havde forklaret.
Strafudmåling
Straffen blev udmålt efter Straffeloven § 158, stk. 1 om falsk forklaring for retten, jævnfør Straffeloven § 159, stk. 2 om medvirken, til fængsel i 40 dage.
Voterende Udtalelser
- Tre voterende: Udtalte, at falsk forklaring for retten som udgangspunkt medfører ubetinget frihedsstraf. Dog fandt de, efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og tiltaltes personlige forhold, at det undtagelsesvist var forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste i 60 timer.
- Én voterende: Fandt ikke grundlag for at gøre hele straffen betinget på grund af kriminalitetens karakter og stemte for, at kun 30 dage af straffen blev betinget med vilkår om 40 timers samfundstjeneste.
- To voterende: Fandt, at der uanset tiltaltes personlige forhold ikke var grundlag for at gøre straffen betinget.
Endelig Dom
Byrettens dom blev ændret, således at straffen på 40 dages fængsel blev gjort betinget. Fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 6 måneder fra domsafsigelsen. Dette er betinget af, at tiltalte:
- Ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
- Undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
- Udfører ulønnet samfundstjeneste i 60 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelser inden for en længstetid på 6 måneder.
I øvrigt stadfæstedes byrettens dom.
Sagsomkostninger
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Lignende afgørelser