Frakendelse af dansk indfødsret ved identitetssvindel

Denne sag omhandler en anke fra anklagemyndigheden vedrørende en dom fra Lyngby Ret, hvor den tiltalte var anklaget for svigagtigt at have fortiet sin rette identitet i forbindelse med erhvervelse af dansk indfødsret.

Sagens Forløb

Sagen blev oprindeligt behandlet ved Lyngby Ret, som afsagde dom den 21. april 2010. Anklagemyndigheden ankede dommen til Østre Landsret med påstand om domfældelse efter tilkendegivelsen, mens den tiltalte påstod stadfæstelse af byrettens dom.

Den tiltaltes beskikkede advokat oplyste, at den tiltalte nu havde bopæl i New Zealand og derfor ikke kunne give møde under hovedforhandlingen i landsretten. Det fremgik dog af en e-mail fra den tiltalte til advokaten, dateret den 30. august 2010, at advokaten havde fuldmagt til at lade sagen fremme uanset den tiltaltes fravær. Den tiltalte oplyste endvidere, at han ikke ville kunne komme til Danmark de næste år.

Vidneforklaring om Sagsbehandling

En fuldmægtig fra Integrationsministeriets indfødsretskontor afgav vidneforklaring. Hun forklarede, at ministeriet i juli 2002 modtog en telefax fra det danske konsulat i Brisbane, hvori det blev oplyst, at den tiltalte rettelig var Navn 1. Få dage senere ringede den tiltalte imidlertid til ministeriet og oplyste, at faxen var sendt ved en fejl, og bad om at få den retur. En kontormedarbejder returnerede en kopi af faxen og henlagde sagen, hvilket senere blev anerkendt som en fejl.

Sagen blev genoptaget den 7. november 2005, da indfødsretskontoret i forbindelse med en sag vedrørende den tiltaltes ægtefælle blev bekendt med telefaxen fra 2002. Dette førte til, at ministeriet genoptog sagen over for den tiltalte og bad Udlændingestyrelsen om en redegørelse. Vidnet oplyste, at sagsbehandlingen i dag ville være væsentligt hurtigere, da sager nu behandles af jurister og ikke kontorpersonale. Ministeriet har ikke kompetence til selv at foretage undersøgelser, og sagen blev derfor overgivet til politiet til efterforskning. Inden overgivelsen indhentede man i november 2005 en udtalelse fra UdlændingeService, og det var vidnets opfattelse, at sagsbehandlingen blev genoptaget ved henvendelsen hertil.

Tiltaltes Forklaring

Den tiltaltes forklaring, som blev afgivet i byretten, blev dokumenteret i landsretten i medfør af Retsplejeloven § 923.

Landsrettens Begrundelse

Landsretten tiltrådte, efter bevisførelsen, de i byrettens dom anførte grunde for, at den tiltalte var identisk med den indiske statsborger Navn 1. Det blev ligeledes fastholdt, at den tiltalte svigagtigt havde fortiet sin rette identitet over for myndighederne, og at denne svig var afgørende for erhvervelsen af dansk indfødsret.

Votering og Afgørelse

Fire af de voterende landsdommere fandt, at den passivitet, myndighederne havde udvist fra det tidspunkt, de fik kendskab til den tiltaltes mulige anden identitet, og indtil efterforskningen blev indledt, ikke var tilstrækkelig til at begrunde, at den tiltalte ikke skulle frakendes dansk indfødsret. Disse fire dommere stemte derfor for at følge anklagemyndighedens påstand om frakendelse af indfødsretten.

To af de voterende dommere mente derimod, at der ikke nu burde ske frakendelse af den tiltaltes danske indfødsret og stemte for at stadfæste byrettens dom.

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet, hvilket resulterede i, at den tiltalte blev frakendt dansk indfødsret.

Domskonklusion

Byrettens dom i sagen blev ændret, således at den tiltalte frakendes dansk indfødsret. Den tiltalte blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger for både byretten og landsretten.