Højesteret stadfæster kendelse om fremlæggelse af dokumenter i kartelsag

ATP Ejendomme A/S anlagde sag mod Bravida Danmark A/S med et erstatningskrav på 29.426.384 kr. Kravet vedrørte Bravida Danmarks deltagelse i et påstået ulovligt kartelsamarbejde med andre VVS-installatører i forbindelse med entrepriser udført for ATP ved opførelsen af et bankhovedsæde i 1997.

Stridens Genstand

Til støtte for påstanden om kartellets eksistens fremlagde ATP Ejendomme A/S to dokumenter:

• Et mødereferat af 10. juli 2006 med en tidligere ansat fra Bravida Danmark A/S, der redegjorde for "Sortbogsregnskaber" og deres forbindelse til den omhandlede entreprise.
• Et notat "Vurdering af eksistens og effekt af vvs kartellet" udarbejdet af COWI den 15. november 2006, som indeholdt beregninger af de fordyrelser, kartelsamarbejdet angiveligt havde påført byggeriet.

Bravida Danmark A/S protesterede mod fremlæggelsen af begge dokumenter.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret tillod ved kendelse af 18. december 2007 fremlæggelse af dokumenterne. Landsretten begrundede afgørelsen med, at en part i almindelighed ikke kan afskæres fra at fremlægge udtalelser og erklæringer, der er indhentet hos rådgivere og eksperter inden sagsanlægget, og at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at bilagene ville have betydning for sagen.

Kæremål til Højesteret

Procesbevillingsnævnet meddelte den 11. februar 2008 tilladelse til, at Østre Landsrets kendelse kunne indbringes for Højesteret.

Kærendes Anbringender (Bravida Danmark A/S)

Bravida Danmark A/S anførte, at mødereferatet af 10. juli 2006 skulle nægtes fremlagt, da bevisførelse bør ske under hovedforhandlingen i overensstemmelse med bevisumiddelbarhedsprincippet, og ikke ved fremlæggelse af skriftlige vidneforklaringer. De argumenterede for, at referatet ikke gav tilstrækkelig indsigt i de stillede spørgsmål, og at der var tvivl om Person's upartiskhed, da han var blevet bortvist fra sin ansættelse hos Bravida Danmark A/S i 2003. De mente, at Person ikke kunne anses for en ekspert eller rådgiver i den forstand, som tidligere retspraksis henviste til, og at referatet fremstod som en ensidig forklaring. Bravida henviste til principperne i Retsplejeloven § 297.

For så vidt angår COWI-notatet, argumenterede Bravida for, at det skulle nægtes fremlagt, da COWI's beregninger var baseret på ukendte forudsætninger og antagelser, og da COWI tidligere havde rådgivet ATP Ejendomme A/S i forbindelse med de pågældende entrepriser i 1997. De mente, at hverken hensyn til bevissikring eller andre forhold tilsagde, at erklæringen skulle fremlægges uden for rammerne af syn og skøn.

Indkæredes Anbringender (ATP Ejendomme A/S)

ATP Ejendomme A/S bestred, at referatet af 10. juli 2006 var en vidneforklaring. De anførte, at det var et referat af et møde, der blev afholdt mellem Person og ATP Ejendomme A/S' advokater ca. et år før sagsanlægget, med det formål at understøtte ATP Ejendomme A/S' overvejelser om, hvorvidt der skulle rejses krav. Beregningerne fra COWI blev indhentet ca. et halvt år før sagsanlægget for at vurdere de økonomiske konsekvenser af kartellet og var således ikke indhentet med henblik på et sagsanlæg. De fastholdt, at en part i almindelighed ikke kan afskæres fra at fremlægge udtalelser og erklæringer, der er indhentet hos rådgivere og eksperter inden sagsanlægget.

Højesterets Begrundelse

Højesteret fastslog, at en part som udgangspunkt ikke er afskåret fra at fremlægge udtalelser og erklæringer om forhold af teknisk karakter, der er indhentet hos rådgivere og sagkyndige inden sagsanlægget. Dette princip gælder tilsvarende for dokumenter, der beskriver det faktiske sagsforløb, herunder referater af mundtlige redegørelser fra personer, der har deltaget i sagsforløbet, når dokumenterne er udarbejdet forud for sagsanlægget til brug for forberedelsen af sagen.

Højesteret vurderede, at COWI's notat af 15. november 2006 var en sådan rådgiverudtalelse af teknisk karakter, og at mødereferatet af 10. juli 2006 var et sådant referat af en mundtlig redegørelse fra en person, der havde deltaget i sagsforløbet. Retten fandt, at hverken dokumenternes indhold, omstændighederne ved deres tilblivelse eller andre forhold gav grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Højesterets Afgørelse

Højesteret tillod fremlæggelse af både COWI-notatet og mødereferatet. Landsrettens kendelse blev stadfæstet, og kæremålsafgiften blev tilbagebetalt til Bravida Danmark A/S.