Højesteret: Optagelse af telefonsamtaler med advokatfuldmægtig var konventionsstridig

Denne sag omhandler en indsats krav om godtgørelse mod Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel. Sagen blev anlagt af Appellant, der under afsoning i Storstrøm Fængsel oplevede, at hans telefonsamtaler med en advokatfuldmægtig blev rutinemæssigt optaget. Derudover gjorde Appellant gældende, at hans afsoningsforhold, herunder placering i en lukket institution og manglende adgang til høreværn, udgjorde en krænkelse af hans menneskerettigheder.

Sagens Forløb i Tidligere Instanser

Sagen blev først behandlet af Københavns Byret den 28. juni 2022 (BS-13152/2021-KBH) og efterfølgende af Østre Landsrets 21. afdeling den 30. maj 2023 (BS-26570/2022-OLR).

Appellanten og Indstævntes Påstande

• Appellant gentog sin påstand om, at Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel skulle betale 75.000 kr. med procesrente fra den 31. marts 2021.
• Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel påstod stadfæstelse af landsrettens dom, som havde frifundet dem.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Straffuldbyrdelsesloven § 56 og Straffuldbyrdelsesloven § 57, som regulerer indsattes adgang til brevveksling og telefonsamtaler, herunder regler for ukontrolleret kommunikation med advokater. Der blev også henvist til Retsplejeloven § 733 vedrørende beskikkede forsvarere.

Centrale Anbringender

Appellant anførte:

• Kriminalforsorgens rutinemæssige optagelse af telefonsamtaler med advokatfuldmægtigen stred mod Straffuldbyrdelsesloven § 57, stk. 3 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, eventuelt sammenholdt med artikel 14.
• Fængslet var bekendt med, at samtalerne angik juridisk bistand, men henviste alligevel til en korttelefon, hvor samtaler altid optages.
• Ordlyden af Straffuldbyrdelsesloven § 57, stk. 3 giver ikke hjemmel til altid at optage samtaler, og der var en konflikt mellem lovens ordlyd og lovforarbejderne.
• Appellanten blev påført unødig lidelse ved ikke at blive placeret i en åben institution, selv om han har Aspergers syndrom og kriminalforsorgens psykiater anbefalede afsoning under mere lempelige forhold.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel anførte:

• Optagelserne af Appellants telefonsamtaler med advokatfuldmægtigen skete i overensstemmelse med dansk ret og mangeårig praksis vedrørende korttelefonordningen.
• Advokatfuldmægtigen var ikke omfattet af personkredsen i Straffuldbyrdelsesloven § 56, stk. 1 og Straffuldbyrdelsesloven § 57, stk. 6, som giver ret til ukontrollerede telefonsamtaler.
• Appellants afsoningsforhold udgjorde ikke en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller artikel 8, da der ikke var lægefaglig indikation for afsoning i en åben institution, og hans helbred blev varetaget.

Højesterets Afgørelse

Optagelse af Telefonsamtaler

Højesteret fastslog, at Straffuldbyrdelsesloven § 56, stk. 1 og Straffuldbyrdelsesloven § 57, stk. 6, jf. stk. 1, skal fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Retten lagde til grund, at fængslet var bekendt med advokatfuldmægtigens status som juridisk rådgiver for Appellant. Fængslet afslog at undlade optagelse af samtalerne, da advokatfuldmægtigen ikke blev anset for omfattet af personkredsen i Straffuldbyrdelsesloven § 56, stk. 1 og Straffuldbyrdelsesloven § 57, stk. 6.

Direktoratet for Kriminalforsorgen gjorde ikke gældende, at der forelå "ekstraordinære omstændigheder" ("exceptional circumstances"), som gjorde optagelsen nødvendig.

Højesteret fandt, at Appellant havde krav på, at hans telefonsamtaler med advokatfuldmægtigen ikke blev optaget. Optagelserne var derfor i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Afsoningsforholdene

Højesteret vurderede, at Appellants afsoningsforhold ikke udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller artikel 8.

Det blev bemærket, at Appellant frivilligt havde valgt at udelukke sig fra fællesskab i ca. et år på grund af støj og Aspergers syndrom. Fængslet havde tilbudt ørepropper, og der var ikke lægefaglig indikation for, at Appellant skulle afsone i en åben institution.

Godtgørelse og Sagsomkostninger

Højesteret tilkendte Appellant en godtgørelse på 10.000 kr. for den uberettigede optagelse af telefonsamtalerne, jf. princippet i Erstatningsansvarsloven § 26 sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 og artikel 41.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og Storstrøm Fængsel blev pålagt solidarisk at betale 44.000 kr. i sagsomkostninger for Højesteret til Appellant. Heraf dækkede 40.000 kr. advokatudgift og 4.000 kr. retsafgift.

Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for byret og landsret, da spørgsmålet om afsoningsforholdene udgjorde en væsentlig del af sagen i de tidligere instanser.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen og forrentes efter Renteloven § 8 a.