Højesteret: Krav på erstatning for erhvervsevnetab ikke forældet grundet genoptagelse af sag

Sagen omhandler, hvorvidt Appellants krav på erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsskade var forældet, da retssagen blev anlagt. Appellant pådrog sig en rygskade den 7. april 2011 under sit arbejde som pædagogvikar.

Sagens Forløb

• Arbejdsskadestyrelsens Afgørelser:

  • Den 19. juni 2013 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen skaden som en arbejdsskade.
  • Den 18. november 2013 traf styrelsen afgørelse om, at Appellant ikke havde ret til erstatning for erhvervsevnetab.

• Klage og Genoptagelse:

  • Den 16. december 2013 indgav Appellant klage over afgørelsen.
  • Den 3. februar 2014 uddybede Appellant klagen og oplyste om ændrede arbejdsforhold (ca. 25 timer om ugen siden sommeren 2012) og kontakt til kommunen vedrørende arbejdsevne.
  • Den 10. februar 2014 meddelte Arbejdsskadestyrelsen, at sagen var genoptaget og klagen oversendt til Ankestyrelsen.

• Ankestyrelsens Afgørelser:

  • Den 28. maj 2015 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 18. november 2013.
  • Den 30. juni 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) på ny afgørelse i den genoptagne sag, hvor Appellant igen ikke fik ret til erstatning for erhvervsevnetab.
  • Den 24. maj 2018 stadfæstede Ankestyrelsen denne afgørelse.

Retslig Problemstilling

Retssagen blev anlagt den 23. marts 2021. Det centrale spørgsmål for Højesteret var, om Appellants krav på erstatning for tab af erhvervsevne var forældet på dette tidspunkt. Dette involverede en vurdering af den femårige forældelsesfrist og den treårige tillægsfrist i henhold til Arbejdsskadesikringsloven § 36, stk. 3 og Arbejdsskadesikringsloven § 36, stk. 4 samt Forældelsesloven § 3, stk. 1 og Forældelsesloven § 21, stk. 2.

Det var ubestridt, at kravet ikke var forældet den 10. februar 2014, da Arbejdsskadestyrelsen genoptog sagen. Højesteret skulle afgøre, om genoptagelsen af sagen eller meddelelsen herom medførte en foreløbig afbrydelse af forældelsen og dermed en tillægsfrist på 3 år.

Højesteret tog Appellants påstand til følge og hjemviste sagen til byretten for fortsat behandling. Ankestyrelsen skal anerkende, at Appellants eventuelle krav på erstatning for erhvervsevnetab som følge af den anerkendte arbejdsskade den 7. april 2011 ikke var forældet, da retssagen blev anlagt den 23. marts 2021. Sagsomkostninger for landsret og Højesteret blev fastsat til 80.000 kr. til statskassen, forrentes efter Renteloven § 8a. Sagsomkostninger for byretten fastsættes i forbindelse med sagens endelige afgørelse.